Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
31 Det er dog ikke Vægtfylden i og for sig, der først og frem- mest interesserer os, men dens Forhold til en Række vigtige Egenskaber, saasom Styrke, Haardhed, Varighed, Brændkraft, for hvilke den er en nogenlunde god Maalestok, samtidig med at de langt vanskeligere end Vægtfylden lader sig undersøge direkte. Det maa imidlertid fremhæves, at meget andet end Vægtfylden kan paavirke de nævnte Egenskaber, og at disse langtfra er de eneste, der har Betydning for vor Dom om Værdi eller Anvende- lighed af det paagældende Stykke Træ. »Kvaliteten« er, som vi senere skal se, et meget sammensat Begreb, langt mere sammen- sat end man fra ældre Tid har antaget. Naar vi skal bestemme Vægtfylden af Træstykker, begynder vi med at veje dem, hvortil man sædvanlig bekvemt anvender en Decimalvægt, en Bismer eller for mindre Stykkers Vedkom- mende en stor Brevvægt (Vinkelbismer). Hvis Formen er regel- mæssig, f. Eks. omtrent en Cylinder eller en Paraboloidestub, kan vi beregne Rumfanget af Tykkelse og Længde. Uregelmæssigt formede Stykker dypper vi ned i et Kar, det saakaldte Xylo- meter, der til Dels er fyldt med Vand; vi aflæser paa et Vand- standsrør før Undersøgelsens Begyndelse og efter at Træstykket, der ofte maa trykkes' ned i Karret, er sænket helt under Vand, og Forskellen mellem de to Aflæsninger giver os nu Rumfanget. Fremgangsmaaden ved disse Undersøgelser, der ofte omfatter hele Rummeter stablet Træ, omtales nærmere i Træmaalingslæren. Mindre Træstykker af uregelmæssig Form kan man bekvemt behandle paa en noget anden Maade. Man anvender her et lille Zinkkar, hvis Form og Størrelse retter sig efter det Mate- riale, der skal undersøges, og maaler ikke Stigningen, men den Mængde Vand, der drives ud gennem et opadbøjet Glasrør, som udgaar fra Karrets nedre Del. Fig. 14 viser Opstillingen af Zink- kar og Maaleglas. Man begynder med at fylde Vand i Karret, ind- til det løber ud af Røret, og sætter nu Laaget, i hvilket der er indlagt en Blyplade, paa; naar der ikke mere drypper Vand fra Røret, hvis Munding er skraat afsleben, sætter man et passende stort Maaleglas under den, tager Laaget af Karret, sænker Træ- stykket ned i dette og sætter Laaget paa igen, hvorefter Vandet løber over i Maaleglasset. Træstykket holdes nede ved Hjælp af de Stænger, der sidder paa Undersiden af det tunge Laag, og hele Undersøgelsen tager kun et Par Minutter. Man kan godt passe to eller endog tre Apparater samtidig, eller man kan