Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Det er dog ikke Vægtfylden i og for sig, der først og frem-
mest interesserer os, men dens Forhold til en Række vigtige
Egenskaber, saasom Styrke, Haardhed, Varighed, Brændkraft, for
hvilke den er en nogenlunde god Maalestok, samtidig med at de
langt vanskeligere end Vægtfylden lader sig undersøge direkte.
Det maa imidlertid fremhæves, at meget andet end Vægtfylden
kan paavirke de nævnte Egenskaber, og at disse langtfra er de
eneste, der har Betydning for vor Dom om Værdi eller Anvende-
lighed af det paagældende Stykke Træ. »Kvaliteten« er, som vi
senere skal se, et meget sammensat Begreb, langt mere sammen-
sat end man fra ældre Tid har antaget.
Naar vi skal bestemme Vægtfylden af Træstykker, begynder
vi med at veje dem, hvortil man sædvanlig bekvemt anvender
en Decimalvægt, en Bismer eller for mindre Stykkers Vedkom-
mende en stor Brevvægt (Vinkelbismer). Hvis Formen er regel-
mæssig, f. Eks. omtrent en Cylinder eller en Paraboloidestub, kan
vi beregne Rumfanget af Tykkelse og Længde. Uregelmæssigt
formede Stykker dypper vi ned i et Kar, det saakaldte Xylo-
meter, der til Dels er fyldt med Vand; vi aflæser paa et Vand-
standsrør før Undersøgelsens Begyndelse og efter at Træstykket,
der ofte maa trykkes' ned i Karret, er sænket helt under Vand,
og Forskellen mellem de to Aflæsninger giver os nu Rumfanget.
Fremgangsmaaden ved disse Undersøgelser, der ofte omfatter hele
Rummeter stablet Træ, omtales nærmere i Træmaalingslæren.
Mindre Træstykker af uregelmæssig Form kan man bekvemt
behandle paa en noget anden Maade. Man anvender her et
lille Zinkkar, hvis Form og Størrelse retter sig efter det Mate-
riale, der skal undersøges, og maaler ikke Stigningen, men den
Mængde Vand, der drives ud gennem et opadbøjet Glasrør, som
udgaar fra Karrets nedre Del. Fig. 14 viser Opstillingen af Zink-
kar og Maaleglas. Man begynder med at fylde Vand i Karret, ind-
til det løber ud af Røret, og sætter nu Laaget, i hvilket der er
indlagt en Blyplade, paa; naar der ikke mere drypper Vand fra
Røret, hvis Munding er skraat afsleben, sætter man et passende
stort Maaleglas under den, tager Laaget af Karret, sænker Træ-
stykket ned i dette og sætter Laaget paa igen, hvorefter Vandet
løber over i Maaleglasset. Træstykket holdes nede ved Hjælp
af de Stænger, der sidder paa Undersiden af det tunge Laag,
og hele Undersøgelsen tager kun et Par Minutter. Man kan
godt passe to eller endog tre Apparater samtidig, eller man kan