Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

30 Forholdet mellem Hulrummets Størrelse og Væggens Tykkelse. Gennemsnitlig er omtrent en Tredjedel af Rumfanget i grønt Træ Træsubstans, en Tredjedel Luft og en Tredjedel Vand, men dette Forhold kan svinge stærkt, og man vil forstaa, at Aarringens Bygning, dens Tæthed, der er omtalt ovenfor, her har stor Be- tydning. Hertil kommer, at Vandmængden ikke blot skifter med Aarstiden, Jordbundens Fugtighedsgrad og Vejrliget, ja i Løbet af det enkelte Døgn, men ogsaa stærkt fra Sted til Sted i Træet. Gennemgaaende er de indre Aarringe i store Træer mindre vandrige og derfor lettere end de ydre, og særlig frem- trædende er Forskellen hos Naaletræer, hvor Vandmængden kan gaa ned fra 50 pCt. i de ledningsdygtige Væv til 15 pCt. i de indre, medens Egens Indre er lige saa rigt paa Vand som Splin- ten (R. Hartig). Naar Talen er om luft tørt Træ, og man ser bort ira Sving- ninger i Aarringsbredden, kan man nogenlunde almengyldigt fastslaa følgende: Høstved er tungere end Vaarved, og Forskellen er desto større, jo mere Bygningen varierer inden for den enkelte Aarring; Kerne er tungere end Splint; Rødder er sædvanlig lette, Grene og Knaster som oftest tunge; Vægtfylden er stor i Rod- udløbet, der har særlig tykvæggede Organer og for Naaletræernes Vedkommende er rigt paa Harpiks; den aftager opefter i Bullen og stiger derpaa atter, naar vi kommer til den øverste Del af Stam- men. Da det unge Naaletræ ofte har løst byggede Aarringe, til- tager Vægtfylden sædvanlig fra Stammens Akse ud mod Barken indtil et vist Punkt, hvorefter den atter aftager; det kan saaledes hænde, at Splinten paa midaldrende Træer er tungere end Ker- nen, og den største gennemsnitlige Vægtfylde findes i Regelen hos Træer, som er noget over Mellemalder. Hos Bøg og Eg aftager Vægtfylden sædvanlig fra Aksen ud mod Barken. Vægtfylden af det grønne Træ har stor Betydning for Træ- maalingen; i Skovbrugets Transportvæsen maa man tage Hensyn saavel til Vægten af det grønne Træ som til Svindet ved Ud- tørring, og man kan acT denne Vej ofte spare anselige Summer. Vægtfylden af det lufttørre Træ har en stor Indflydelse paa Brugen, særlig til Bygningsarbejder, Indpakning og Beklædning. Sædvanlig ønsker man, at Materialet skal være saa let som muligt, men der er ogsaa Tilfælde, hvor tunge Træsorter fore- trækkes, f. Eks. til Køllehoveder, Keglekugler, mange Slags Møbler.