Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
29 hvilke Stoffer forekommer rigeligst i unge Dele: Skud, Splint. Nogle af disse Stoffer omdannes i Løbet af Aaret, hvilket har stor Betydning for Stofvandringen. Hertil kommer Farvestoffer, Garvestoffer, æteriske Olier og harpiksaglige Stoffer; disse sidste findes især hos Naaletræerne og er gennemgaaende iltfattige eller endog iltfri. Den procentiske Sammensætning er omtrent følgende: Askefrit Lufttørt Til Sammenligning, Tørstof af Tørstof Træ (4- Aske) Cellulose Lignin Tøi'v Stenkul Kulstof 49.2 43.1 44.4 52.6 59 80 Brint 6.1 5.3 6.2 5.3 6 5 Ilt og Kvælstof . . . 44.7 39.1 49.4 42.1 35 15 Hygroskopisk Vand 0.0 12.0 0.0 0.0 0 0 Aske 0.0 0.5 0.0 0.0 0 0 Cellulosen er den mest bestandige Del af Træ; Lign in om- dannes lettere, og de smaa Mængder Sukker, Dextrin, Gummi og Æggehvide er sammen med Vandet den vigtigste Næring for en Række af de Insekter og Svampe, som ødelægger Træet. I unge Skud forekommer disse Stoffer og Askebestanddelene saa rigeligt, at Plantedelene faar en meget anselig Næringsværdi for Kvæg, Hjortevildt og flere andre Dyrearter, der kan førdøje Skuddene. Hvor Træ sønderdeles kemisk, saasom i Cellulose- fabrikationen, foretrækker man det, der lettest koger ud, men paa de fleste Omraader skal Træ helst være modstandsdygtigt ’ over for kemisk Paavirkning, og hvor denne Egenskab er af Be- tydning, kan vi foretrække Træ for Metaller, f. Eks. til Kogekar i Fabrikker og til Køkkentøj. Vægtfylden ligger hos grønt Træ af de hos os forekommende Arter sædvanlig mellem 0.7 og 1.2, medens den for lufttørt Træ er c. 0.4—0.9. Tropiske og subtropiske Træsorter har ofte en langt højere Vægtfylde. De store Svingninger stammer dog ikke fra, at selve Vedmassens, Træsubstansens Vægtfylde er forskellig; den er i alt Fald for en Række af vore almindeligste Træsorter 1.56, ens for Kerne og Splint; kun meget harpiksrigt Træ hal- en lidt mindre Vægtfylde. Naar Vægtfylden svinger saa stærkt som ovenfor nævnt, skyldes det Forskelligheder i Vandmængde, i Indhold af Har- piks eller Reservestoffer og endelig i Organernes Bygning, særlig