Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
hvilke Stoffer forekommer rigeligst i unge Dele: Skud, Splint.
Nogle af disse Stoffer omdannes i Løbet af Aaret, hvilket har
stor Betydning for Stofvandringen. Hertil kommer Farvestoffer,
Garvestoffer, æteriske Olier og harpiksaglige Stoffer; disse sidste
findes især hos Naaletræerne og er gennemgaaende iltfattige eller
endog iltfri.
Den procentiske Sammensætning er omtrent følgende:
Askefrit Lufttørt Til Sammenligning, Tørstof af
Tørstof Træ (4- Aske) Cellulose Lignin Tøi'v Stenkul
Kulstof 49.2 43.1 44.4 52.6 59 80
Brint 6.1 5.3 6.2 5.3 6 5
Ilt og Kvælstof . . . 44.7 39.1 49.4 42.1 35 15
Hygroskopisk Vand 0.0 12.0 0.0 0.0 0 0
Aske 0.0 0.5 0.0 0.0 0 0
Cellulosen er den mest bestandige Del af Træ; Lign in om-
dannes lettere, og de smaa Mængder Sukker, Dextrin, Gummi
og Æggehvide er sammen med Vandet den vigtigste Næring for
en Række af de Insekter og Svampe, som ødelægger Træet.
I unge Skud forekommer disse Stoffer og Askebestanddelene saa
rigeligt, at Plantedelene faar en meget anselig Næringsværdi for
Kvæg, Hjortevildt og flere andre Dyrearter, der kan førdøje
Skuddene. Hvor Træ sønderdeles kemisk, saasom i Cellulose-
fabrikationen, foretrækker man det, der lettest koger ud, men
paa de fleste Omraader skal Træ helst være modstandsdygtigt
’ over for kemisk Paavirkning, og hvor denne Egenskab er af Be-
tydning, kan vi foretrække Træ for Metaller, f. Eks. til Kogekar
i Fabrikker og til Køkkentøj.
Vægtfylden ligger hos grønt Træ af de hos os forekommende
Arter sædvanlig mellem 0.7 og 1.2, medens den for lufttørt Træ
er c. 0.4—0.9. Tropiske og subtropiske Træsorter har ofte en
langt højere Vægtfylde. De store Svingninger stammer dog ikke
fra, at selve Vedmassens, Træsubstansens Vægtfylde er forskellig;
den er i alt Fald for en Række af vore almindeligste Træsorter
1.56, ens for Kerne og Splint; kun meget harpiksrigt Træ hal-
en lidt mindre Vægtfylde.
Naar Vægtfylden svinger saa stærkt som ovenfor nævnt,
skyldes det Forskelligheder i Vandmængde, i Indhold af Har-
piks eller Reservestoffer og endelig i Organernes Bygning, særlig