Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
28 for Nysølv 100, Jsern 300, Sølv 2000 eller maaske endnu mere. Træ kan altsaa isolere for Varme, hvilket har Betydning ved Anvendelsen til Haandtag, Sleve og Tændstikker, medens dets Evne til at holde paa Varme og Kulde, der staar i Forbindelse med, at det har en anselig Varmefylde, gør sig gældende ved Anvendelsen til Flasker, Grydelaag, Indpakningsmateriale og Træfodtøj. Ogsaa ved Brugen af Møbler nyder vi godt af, at Træ leder Varmen daarligt. Endnu vigtigere er dog denne Egen- skab i Husbygningen, hvor Trægulve, Paneler og Beklædning med Bræder luner overordentligt, forudsat at de er tætte i Sammenføjningerne, ligesom Bjælkehuse er lune om Vinteren og kølige om Sommeren. Findelt Træ, f. Eks. Savspaaner, er en ypperlig Isoleringsmasse, hvorimod et Lag Fernis over Gulv- bræder gør dem kolde at gaa paa, fordi det leder bedre end selve Træet. Elektricitet ledes kun daarligt gennem Træ, især naar det er let. Træerne rammes ofte af Lynet, der kan beskadige dem paa flere, højst forskellige Maader. Kemiske Forhold. Træ bestaar af Cellulose og det saakaldte Lignin, en stor Mængde Vand, lidt Aske og endelig smaa Mæng- der af forskellige andre Stoffer. Cellulose (Cellestof) er hvid, glinsende, uopløselig i næsten alle Vædsker* 1), sammensat C6H10O5. Lignin, der ikke er et enkelt kemisk Stof, men et fælles Navn for en Række Stoffer, er mindre modstandsdygtigt over for Kemikalier end Cellulose og optager let Vand; Sammensætningen er omtrent C19H24O10. Hos haarde Træsorter er der mest Lig- nin, hos bløde Træsorter er Cellulosen overvejende. Vandmæng- den svinger i nyfældet Træ fra c. 20 til c. 60 pCt., medens det skovtørre Træ kun indeholder 15—20, det lufttørre 10—15 og det stuetørre2) 8—12 Procent. Askemængden er i Regelen 0.3—1 pCt., i unge Skud og i Bark dog mere. Desuden indeholder Træ en Del Kvælstof, væsentlig som Æggehvidestoffer, samt forskellige Kulhydrater, Fedtstoffer, Glykosider og Plantesyrer, x) Særlig gælder dette om Formen Paracellulose, som er den ovex’vejende i ældre Træer. 2) Lufttørt kalder vi Træet, naar det er tørret til konstant Vægt efter at have ligget i fri Luft, men beskyttet mod Nedbør og Jordfugtighed; skovtørt svarer til den Tørhedsgrad, der kan opnaas i Skovens Skygge og fugtige Luft, medens Træet bliver stuetørt ved at tørres til konstant Vægt i et luftigt, om Vinteren opvarmet Rum.