Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

456 abc Fig. 159. a Barkjærn med Skaft af Ask; Længde 75 cm, Æggens Bredde 4.5 cm, Vægt 0.7 kg. b og c Barkskrabere med Skaft af Ask; Længde 115 og 80 cm, Æggens Bredde 17 og 15 cm, Vægt 1.2 og 0.9 kg. Maalestok 1 : 20. senere Behandling; Arbejdet udføres sædvanlig med Barkjærn: Mejsler af Jærn med Træskaft, hvis Længde maa rette sig efter Barkens Tyk- kelse; for at Jærnet ikke skal brække Barken, maa det løbe ud i Skin- ner, som gaar jævnt over i Skaftet, og Æggen maa have afrundede Hjørner. Fig. 159 a viser et Barkjærn til to Hænder. Grenene barkes ud til 5—10 cm Tykkelse. Undertiden renser man Barken, allerede medens den sidder paa Træet, ved Hjælp af et hakkeformet Skrabejærn (Fig. 159 b—c), der kan fjerne den værste Skrub fra middelstore Ege; andre Steder bruger man et lille Redskab til een Haand, formet omtrent som et Ridsejærn (Fig. 78 a) og smeddet af en gammel Fil. Den fineste og den groveste Bark tørrer man dog i hvert Fald, som den er, straks efter Aftag- ningen. Med vort ustadige Vejrlig er det baade vigtigt og vanskeligt at faa Tørringen udført saa hurtigt, som det maa ønskes, og særlig gælder dette om den fine Spejlbark, medens grov urenset Stambark kan taale en Del Væde, naar den opstilles paa tør Bund med Kødsiden indad og nedad. Den fine Bark bør aldrig tør- res i Skoven, men straks føres ud paa fri Mark og lægges paa Lad, hvor Sol og Vind kan komme til. Ladene laves af simple Bukke og Lægter, eller af tvegede Egepæle som man rammer i Jorden, og som bærer Tværstænger, paa hvilke der atter ligger lange Rafter. Som Værn mod Dug og Regn anvender man fir- kantede Skærme af Tagrør, der holdes sammen med hugne Lægter. Jo bredere Lad, desto større Skærme, men disse maa ikke være tun- gere, end at to Mand kan stille dem tagformet op imod hinanden, idet hver tager sin af to sammenhørende Skærme. De lodrette Lægter maa rage saa langt uden for selve Rørflagen, at denne først begynder lidt neden for Ladet, og at de kan gribe over hinanden foroven; en Bredde af 2 m og en Højde af 3 m er passende. Paa samme Maade maa man helst behandle Mellembark; dog kan man ogsaa nøjes med at tørre den ligesom Stambarken. Denne opstilles tagformet mod en Rafte, der hviler paa nedrammede Pæle, eller man bukker Stykkerne om paa Midten og hænger dem over Raften; yderst og øverst sætter og lægger man de største Stykker. Undertiden dækker man Barklad med Lær- redspresenninger. Til Barkplads vælger man en brolagt Gaardsplads, en Brakmark eller i Mangel deraf et Stykke Grønjord, der ligger højt og tørt, udsat for Sol og Vind; hvis der findes Græs, maa man slaa det eller tøjre det af om Foraaret, inden Pladsen tages i Brug. Naar man læsser