Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
458 Al Barkvinding undtagen Aftagning og Rensning af den grove Bark er saa let et Arbejde, at det kan udføres af Kvinder og Børn, men hvor man maa nøjes med mandlig Arbejdskraft, er det ofte nødvendigt at opsætte Opskovning og Udslæbning til Eftersommeren. Barkvinding kan udføres paa Akkord med Undtagelse af Stabling og Pasning paa Barkpladsen, der sædvanlig betales med Dagløn; Vederlag for Fældningen ydes sammen med Betalingen for den efter- følgende Opskovning. Undertiden akkorderer man om hele Barkarbejdet, hvilket er det nemmeste, men ved at betale særskilt for hver Del: Af- tagning, Skrabning og Hugning eller Brydning, kan man lettere faa den nødvendige Arbejdskraft. Følgende Tal, gældende for 100 kg færdig Bark, svarer til en god Dagsfortjeneste: Spejlbark 400, Mellembark 300, Stam- bark 200 Øre, men ofte er Tallene langt højere, dels fordi Arbejderne mangler Øvelse, dels paa Grund af den voldsomme Prisstigning der er fulgt med Verdenskrigen. Med Brydemaskinen kan en Mand bryde 300 kg tør renset Bark om Dagen. Med en stor Barkskæremaskine kan der ved Hjælp af et Par Heste med Kusk, 3 Mænd og 5 Kvinder skæres knapt 2500 kg Spejlbark og dobbelt saa megen Mellembark paa en Dag. Naar Arbejdet udføres med Økse, er Betalingen for Spejlbark 100, for Mellembark 80, for Stambark 60 Øre pr. 100 kg, men med elek- trisk Drivkraft arbejder man langt billigere. I Skoven vejer man Bar- ken i Knipper paa Bismer, ved Barkpladsen og Barkhuset i Knipper, Kurve eller Sække paa Decimalvægt. Der maa føres en Del Tilsyn med, at Barken bliver taget af paa Undersiden af Stammen, passende langt ud paa Grenene og i store Stykker, samt at der ikke tabes Bark under Kørselen, at Opstilling og Tørring bliver udført med Omhu, og at Rensning og Hugning bliver saa fin, som det er foreskrevet. Man bør ikke lade de enkelte Arbejdere tilvirke Barken hver for sig ved deres Boliger, da de i Regelen hverken har Lejlighed til eller Interesse af at frembringe første Klasses Varer. 12—15 pCt. af Egens Rumfang er Bark; Tallet er højest for de unge Træer. Til 1 m3 afbarket Ved svarer 60 kg tør, renset Bark. I Udlandet har man vidtstrakte Ege-Stævningsskove, hvis Udbytte er Bark, Brænde og noget smaat Gavntræ; dalende Barkpriser har dog ført til en betydelig Indskrænkning af denne Driftsform, der nu maaske gaar en ny Opgang i Møde. Lagring af Egebark volder en Del Vanskeligheder; Barken er ud- sat for at mugne, farves mørk eller »tage Varme«, hvis den ikke efter at være tørret godt bliver opbevaret paa et tørt, luftigt Sted. Den holder sig lettest tør, naar den er lang, men den kan lettest røres med Skovl eller Rive, naar den er fuldstændig tilvirket. Lang Bark sættes op i et Barkhus, ligesom Hø; hugget Bark lægges paa et tørt Gulv eller Loft, ligesom aftærsket Sæd. Bark forsendes paa Vogn i Sække, og man kan da læsse til fuld Vægt. Med Bane sendes den som lette Varer (S. 389), i lukket Vogn eller dækket af Presenning. Forsendelse med Skib kræver en meget om- hyggelig Behandling; Skibet maa være rent og tørt, Barken beskyttes mod Fugtighed, og Sejladsen fremskyndes saa meget som muligt.