Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
459
Sædvanlig sælges Barken en gros underhaanden til Garvere eller
til Mellemhandlere. Varens Værdi er, selv under normale Forhold,
saa stor, at man ikke er henvist til Afsætning paa det lokale Mar-
ked. Vi indfører en anselig Mængde Garvebark og endnu langt niere
af andre Garvestoffer.
Undertiden tager man Bark af andre Træsorter, dog kun af
glatte Stammer uden tykt Lag af Mos eller Skrup. Rødgranen kan
barkes fra Maj til August; Indvindingen er meget billig og Behand-
lingen af Barken let. Vor stærke Udhugning medfører, at ogsaa Barken
af de unge Stammer indeholder anselige Mængder Garvestof, medens
man i Udlandets Granskove ofte kun vinder Bark af Hovedbenyttelsen.
Naar Træet er fældet og omhyggeligt afkvaset, ridser man med et lille
Barkjærn eller med en skærpet tør Gren en Streg paa langs gennem
Barklaget, hvorefter man med en Kniv skærer Barken fra rundt om
Stammen paa Steder, hvis indbyrdes Afstand er omtrent 1 m, og man
kan nu tage hele Ruller af med et almindeligt Barkjærn. Hvis Vejret
er godt, lægger man Barken til Tørring paa Jorden med Kødsiden
nedad, og i Løbet af en Uge kan den da være saa tør, at den kan
stables i Pyramide eller sættes i Rummeter. Hvis Vejret er regnfuldt,
maa man lægge Barken med Kødsiden nedad paa et Lad eller blot paa
et Underlag af Grantop. Ved at tørres svinder den c. 50 pCt. i Vægt;
Barken behøver ikke at skrabes, men behandles i øvrigt ligesom Ege-
bark; Tilvirkningen koster c. 2 Kr. pr. 100 kg; Udbyttet er 40—50 kg
tør hugget Bark pr. m3 Ved, højest i Ungskov; c. 7 pCt. af Stammen
er Bark.
Hvidgranens Bark indeholder en betydelig Mængde Garvestof, og
det samme gælder om Lærkebark, saa at Indvindingen rimeligvis kan
betale sig. Barken af Birk og Rødæl tages af i Ruller ligesom Gran-
bark; Arbejdet kan vistnok udføres fra Løvspring til Midsommer; Bar-
ken behøver sjældent ret megen Rensning og kan tilvirkes uden store
Omkostninger. En Del Birkebark anvendes til Tækning, til Beklædning
af Brædevægge, Bjælkehoveder, Stativer m. m.
Efter at være hugget eller brudt bliver Barken malet paa Bark-
møllen til en fintrævlet og smuldret Masse; denne bliver ved at gaa
over kraftige Magneter befriet for Jærnstumper, som stammer fra Søm
eller Redskaber, og som vilde give sorte Pletter i Læderet.
Maaske vil vi i Fremtiden omdanne Garvebark og Egebrænde til
Ekstrakt og levere denne Vare til Garverierne.
Skovfrø1 *) indvinder man her i Landet næsten udelukkende med
det Formaal at anvende det til Saaning i Skoven eller i Planteskoler,
1) Hvad Skovbrugeren, i Overensstemmelse med almindelig Sprogbrug,
kalder Frø, svarer ofte til, hvad man i Botanikken kalder en Frugt. — Ind-
vinding og Opbevaring af Skovfrø omtales ikke blot i Skovbrugets Vare- og
Handelslære, men ogsaa i Skovdyrkningslæren. Se f. Eks. Hauch og Opper-
mann: Haandbog i Skovbrug, under de enkelte Træarter, og Jons. Helms i
Lærebog for Skovfogeder, Afd. B. S. 53—-57. Om Frøets Evne til at bevare
Spireevnen se desuden O. G. Petersen, Forstbotanik, S. 190.