Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
459 Sædvanlig sælges Barken en gros underhaanden til Garvere eller til Mellemhandlere. Varens Værdi er, selv under normale Forhold, saa stor, at man ikke er henvist til Afsætning paa det lokale Mar- ked. Vi indfører en anselig Mængde Garvebark og endnu langt niere af andre Garvestoffer. Undertiden tager man Bark af andre Træsorter, dog kun af glatte Stammer uden tykt Lag af Mos eller Skrup. Rødgranen kan barkes fra Maj til August; Indvindingen er meget billig og Behand- lingen af Barken let. Vor stærke Udhugning medfører, at ogsaa Barken af de unge Stammer indeholder anselige Mængder Garvestof, medens man i Udlandets Granskove ofte kun vinder Bark af Hovedbenyttelsen. Naar Træet er fældet og omhyggeligt afkvaset, ridser man med et lille Barkjærn eller med en skærpet tør Gren en Streg paa langs gennem Barklaget, hvorefter man med en Kniv skærer Barken fra rundt om Stammen paa Steder, hvis indbyrdes Afstand er omtrent 1 m, og man kan nu tage hele Ruller af med et almindeligt Barkjærn. Hvis Vejret er godt, lægger man Barken til Tørring paa Jorden med Kødsiden nedad, og i Løbet af en Uge kan den da være saa tør, at den kan stables i Pyramide eller sættes i Rummeter. Hvis Vejret er regnfuldt, maa man lægge Barken med Kødsiden nedad paa et Lad eller blot paa et Underlag af Grantop. Ved at tørres svinder den c. 50 pCt. i Vægt; Barken behøver ikke at skrabes, men behandles i øvrigt ligesom Ege- bark; Tilvirkningen koster c. 2 Kr. pr. 100 kg; Udbyttet er 40—50 kg tør hugget Bark pr. m3 Ved, højest i Ungskov; c. 7 pCt. af Stammen er Bark. Hvidgranens Bark indeholder en betydelig Mængde Garvestof, og det samme gælder om Lærkebark, saa at Indvindingen rimeligvis kan betale sig. Barken af Birk og Rødæl tages af i Ruller ligesom Gran- bark; Arbejdet kan vistnok udføres fra Løvspring til Midsommer; Bar- ken behøver sjældent ret megen Rensning og kan tilvirkes uden store Omkostninger. En Del Birkebark anvendes til Tækning, til Beklædning af Brædevægge, Bjælkehoveder, Stativer m. m. Efter at være hugget eller brudt bliver Barken malet paa Bark- møllen til en fintrævlet og smuldret Masse; denne bliver ved at gaa over kraftige Magneter befriet for Jærnstumper, som stammer fra Søm eller Redskaber, og som vilde give sorte Pletter i Læderet. Maaske vil vi i Fremtiden omdanne Garvebark og Egebrænde til Ekstrakt og levere denne Vare til Garverierne. Skovfrø1 *) indvinder man her i Landet næsten udelukkende med det Formaal at anvende det til Saaning i Skoven eller i Planteskoler, 1) Hvad Skovbrugeren, i Overensstemmelse med almindelig Sprogbrug, kalder Frø, svarer ofte til, hvad man i Botanikken kalder en Frugt. — Ind- vinding og Opbevaring af Skovfrø omtales ikke blot i Skovbrugets Vare- og Handelslære, men ogsaa i Skovdyrkningslæren. Se f. Eks. Hauch og Opper- mann: Haandbog i Skovbrug, under de enkelte Træarter, og Jons. Helms i Lærebog for Skovfogeder, Afd. B. S. 53—-57. Om Frøets Evne til at bevare Spireevnen se desuden O. G. Petersen, Forstbotanik, S. 190.