Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

460 og i stigende Grad købei' vi vort Frø fra Udlandet, med Fare for at det stammer fra Modertræer der er sietformede eller besidder saa- danne arvelige biologiske Egenskaber, som forringer Afkommets Mod- standsevne over for vort Klima og de i vore Skove optrædende Plante- sygdomme (jfr. S. 18). Alt taler for, at vi saa vidt muligt selv avler det Skovfrø, vi skal bruge, saaledes at vi undgaar sietformede, svage- lige og langsomt voksende Modertræer. Dog vil det enkelte Skov- distrikt ikke kunne forsyne sig selv paa alle Omraader, men til Gen- gæld kan man ogsaa ofte med Fordel samle enkelte Frøsorter i stort Omfang, saaledes at man driver en anselig Salgsforretning. Som almindelig Regel kan man fastslaa, at Frøet bør høstes, naar det er modent. Hvornaar dette er Tilfældet, ser man let, hvis det op- samles paa Jorden, naar man bemærker, at det første Frø, der falder, ofte er ormstukkent, svangt eller blæst ned før Modningen. Vanske- ligere er det at finde det rette Tidspunkt, dersom Frøet eller Koglerne skal plukkes ned. Aarstiden for Frømodning og Frøfald skifter stærkt fra det ene Land til det andet, og der trænges til selvstændige Under- søgelser, saavel over disse Forhold som over Indvindingstidens og Modenhedsgradens Betydning for Frøets Spireevne og Holdbarhed. Efter danske Erfaringer regner man gennemsnitlig med følgende Tider, der selvfølgelig paavirkes stærkt af Aarets Vejrlig. Ælm: Juni—Juli; Birk: Juli—September; Ask, Avnbøg, Ahorn, Lind: Oktober; Bøg og Eg: Oktober—November; Æl: November- December. Hvidgran: Slutningen af August, September. Ædelgran: Slutningen af September, Oktober. Weymouthsfyr: Oktober—November. Bjærgfyr: Oktober—April. Rødgran: December—Februar. Skovfyr: December— April. Lærk: December—December. Bøgeolden eller Bog1) samler man paa følgende Maade: Jorden fejes kort før Oldenfald ren med en stiv Riskost, og naar Frøet er faldet, fejer man det sammen, hvorefter man renser det med Saald, paa Rensemaskine eller ved at pille Kerne for Kerne op af Saaldet. Særdeles ren Olden faar man ved at banke og ryste den ned paa ud- bredte Sejl. Den indsamlede Olden, der som oftest er meget fugtig, maa henlægges i tynde Lag af 5—10 cm Tykkelse paa et tørt og luftigt Sted, hvor man flittigt rører den, indtil de enkelte Frø er udvendig tørre, hvilket sædvanlig varer 3—4 Uger; de falder da ket og raslende for Skovlen uden at klumpe sig sammen. Samtidig genmemgaar de en Eftermodning, der vistnok gradvis nedstemmer Aandcdirættet og for- øger Holdbarheden. Hvis man ikke udsaar eller sælger Oldenen samme Efteraar, men skal overvintre den, vælger man som Oplagssted for det eftermodnede Frø et luftigt, køligt, nogenlunde frostfrit Rum, der hverken maa være fugtigt eller alt for tørt, f. Eks. en Agernhytte (Fig. 161). I Vinterens Løb ) Ved Olden forstaar man i vore Dage Bog og Agern, undertiden fortrinsvis den førstnævnte Frøsort, men i ældre Tid regnede man ogsaa anden spiselig Træfrugt, saasom Skovæbler og Hasselnødder, til Olden.