Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bør man af og til røre Frøet med en Rive, men en alt for ivrig og
hyppig Omrøren vil, hvor Luftens Indhold af Fugtighed er ringe, føre
til, at Udtørringen bliver for stærk. Frøet maa hverken mugne, spire
eller tabe sin brune kraftige Farve, det maa ikke blive gult og ind-
tørret, saa at Kernen skrumper ind. I mildt og fugtigt Vejr bør man
røre et nogenlunde stort Parti Bog hver anden eller tredje Dag, men i
klart, tørt Frostvejr nøjes man med een Gang om Ugen at omstikke
Dyngen, hvis Højde uden Skade kan være 30 cm. Dersom en Dynge
Bog er bleven for tør, maa man vande den og dernæst gennemarbejde
den med Skovl, indtil de enkelte Frø atter udvendig er tørre, hvorefter
Dyngen vedblivende maa røres mindst een Gang om Dagen. — Bøge-
olden kan ogsaa kules ned, omtrent som Kartofler, ude paa Skov-
bunden, og det kan undertiden give fortrinlige Resultater, men der er
ogsaa Mulighed for store Tab ved, at Frøet spirer i Utide eller skim-
ler, og man kan ikke tilse Frøet i Vinterens Løb. Mere sikker er en
Opbevaring i tørt Bakkesand paa en Lo ellef i et andet frostfrit Rum;
man lægger skiftevis et tykt Sandlag og et tyndere Lag Olden; til sidst
dækkes med Sand og i streng Frost med Halm.
I ældre Tid har Bøgeolden haft stor Betydning som Foder for
Svin, der færdedes i Skoven, og selv i vore Dage kan Oldendrift maa-
ske betale sig; dog maa Svinene have andet Foder ved Siden af, da
Flæsket ellers bliver oliet, og der maa sørges for Adgang til Drikke-
vand, da Dyrene tørster stærkt efter at have ædt Bog.