Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
bør man af og til røre Frøet med en Rive, men en alt for ivrig og hyppig Omrøren vil, hvor Luftens Indhold af Fugtighed er ringe, føre til, at Udtørringen bliver for stærk. Frøet maa hverken mugne, spire eller tabe sin brune kraftige Farve, det maa ikke blive gult og ind- tørret, saa at Kernen skrumper ind. I mildt og fugtigt Vejr bør man røre et nogenlunde stort Parti Bog hver anden eller tredje Dag, men i klart, tørt Frostvejr nøjes man med een Gang om Ugen at omstikke Dyngen, hvis Højde uden Skade kan være 30 cm. Dersom en Dynge Bog er bleven for tør, maa man vande den og dernæst gennemarbejde den med Skovl, indtil de enkelte Frø atter udvendig er tørre, hvorefter Dyngen vedblivende maa røres mindst een Gang om Dagen. — Bøge- olden kan ogsaa kules ned, omtrent som Kartofler, ude paa Skov- bunden, og det kan undertiden give fortrinlige Resultater, men der er ogsaa Mulighed for store Tab ved, at Frøet spirer i Utide eller skim- ler, og man kan ikke tilse Frøet i Vinterens Løb. Mere sikker er en Opbevaring i tørt Bakkesand paa en Lo ellef i et andet frostfrit Rum; man lægger skiftevis et tykt Sandlag og et tyndere Lag Olden; til sidst dækkes med Sand og i streng Frost med Halm. I ældre Tid har Bøgeolden haft stor Betydning som Foder for Svin, der færdedes i Skoven, og selv i vore Dage kan Oldendrift maa- ske betale sig; dog maa Svinene have andet Foder ved Siden af, da Flæsket ellers bliver oliet, og der maa sørges for Adgang til Drikke- vand, da Dyrene tørster stærkt efter at have ædt Bog.