Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

462 At indsamle Bøgeolden til Foder kan ikke svare Regning, men man kan maaske med Fordel presse Olie af Frøet. Agern opsamles enkeltvis paa Jorden, der kan være fejet ren saa- ledes som ovenfor omtalt, men de kan ogsaa bankes ned. I fugtige, kolde Efteraar maa man finde sig i, at en Del Frø er spirede. Gode Agern kendes paa, at Skallen er blank, brun, trind og ganske fyldt af Kerne; Rynker langs Frøets Side kan skyldes en stærk Udtørring, hvorimod de, der findes paa Skallens nederste Del, stammer fra, at Frøet var umodent, da det blev indsamlet. Paa ganske grønne Agern, der tørres stærkt, kan Skallen holde sig glat og trind, men Kernen vil da ligge løs og rasle, naar man ryster Frøet. Agern opbevares paa lignende Maade som Bog, men fylder langt mere og tager lettere Skade, saavel ved Frost som ved Udtørring. Man vil ofte være nødt til at bygge en særlig Agernhytte (Fig. 161) der f. Eks. kan rumme 300 hl Prø. Paa et tørt, højtliggende Sted, helst med noget Ly af Naaleskov eller Krat, støber eller murer man en Sokkel (Syld) og rejser derover et lavt lagværk; for at blive lunt maa Rummet ikke være højere end nødvendigt for Færdselen, Taget saavelsom Gavlene maa tækkes godt, og der maa være en dobbelt Dør i hver Gavl. Mindre sikker er Opbevaringen i Kuler, gravede brøndformet ned i en tør Sandbakke og tækkede med Halm eller Rør; Kulen maa være godt ventileret og kun halv fuld af sandblandet Frø; af Hensyn til Skimmel- svampe maa samme Kule ikke bruges mere end eet Aar. Agern er et ypperligt Foder for Svin, Vildt og Fjerkræ, som op- søger Frøet paa Skovbunden. I gode Frøaar kan det godt betale sig at indsamle Agern til Foder. Bog og Agern er de vigtigste af de Frøsorter, som indvindes i vore Skove. Frø af andre Løvtræer er dog ikke ganske uden Betyd- ning, og Naaletræfrø indvindes enkelte Steder i det store. Hestekastanier samles paa Jorden ligesom Agern og behandles som disse; Kastanier er et meget værdifuldt Vildtfoder. Hasselnødder plukkes af Buskene, udtages af Hasen og vejres i Solen, da de ellers er udsatte for at mugne. Skovbruget maa være be- rettiget til at regulere Publikums Nøddeplukning, men om denne helt kan forbydes, er tvivlsomt, thi Danske Lov siger (om den der kommer i anden Mands Skov), at »Nødder maa han plukke saa mange, som han der fortærer, og ej videre«1). Ælmefrø plukkes i tørt Vejr af Træerne eller fejes op under disse; det maa vejres omhyggeligt i nogle Timer og vogtes for Væde, da Spireevnen ellers gaar tabt. Man saar det straks og faar da fuldt udviklede Planter samme Aar. Frø af Ask, Ahorn, Avnbøg og Lind plukkes ned, naar det er mo- dent, og vejres godt; ved at saa det straks om Efteraaret eller »sylte« det i Jord faar man Planter næste Foraar; ellers ligger det et Aar over i Jorden. Af Lindefrø kan man presse Olie. *) Derimod hedder det, at »Agerne, eller Bog, maa ingen opsanke i anden Mands Skov, under tre Lod Sølvs Bøder for hver Gang han dermed antræffes«.