Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

466 de er i mildt Vejr udsatte for at tage Varme, hvis de ikke er fuld- stændigt vejrede. Frø sælges næsten altid efter Vægt. Tørre Kogler, der opsamles paa Skovbunden eller faas fra Frø- stuerne, kan bruges til Optænding og undertiden sælges til gode Priser; ved at blive tørrede fordobler Fyrrekoglerne deres Rumfang. Særlig indbringende er Salget af Hvidgrankogler til Kranse og Billedrammer. Harpiks indvindes af forskellige Naaletræer paa den Maade, at man saarer Stammen og opsamler den udflydende Masse. For vort Skovbrug har Harpiksvinding foreløbig ingen Betydning. Juletræer hører til de bedst betalte Produkter af Skovbruget. Træarten er næsten altid Rødgran. I Nærheden af store Byer kan det være særdeles fordelagtigt at holde smaa Stykker Granskov i meget lav Omdrift til denne Anvendelse eller at dyrke Juletræerne mellem andre Træarter (S. 354). I Løbet af 8—10 Aar, regnet fra Plantningsaaret, bliver de fleste Rødgraner 1—3 m høje, og Udbyttet, der kan tages ved Renhugst eller ved Plukhugst, er da 12 000 m pr. ha. Træerne sælges ny skovede eller hugges paa Bestilling. Forbruget stiger stærkt. Medens Juletræer næsten kun sælges i December Maaned, leverer vi Aaret om, men dog især om Sommeren, en Mængde Dekorations- Kvas, først og fremmest af Rødgran, men dog ogsaa af Bøg1) og Ædelgran, hvilken sidste Træart har det Fortrin at beholde Naalene længe; i nyere Tid betales Douglasie højt. Kvaset maa være nyskovet, og undertiden tager man det ikke blot af de almindelige Topbunker, men ogsaa af yngre, voksende Træer, som man beskærer; Forbruget stiger stærkt. Til Kranse og Buketter bruges en betydelig og sti- gende Mængde Kviste af Rødgran, Ædelgran, Eg, Bøg (især med visne Blade), Kristtorn, Weymouthsfyr, Vedbend og Røn. Bøgekviste af- skæres ved Midsommer og farves røde. Kviste af sjældne Naaletræer, f. Eks. Chamaecy paris, kan man undertiden sælge med stor Fordel. Brugen af fine grønne Kviste og Løv til Foder er foreløbig uden Betydning her i Landet, men griber andre Steder stærkt ind i Skovbruget saavelsom i Kreaturholdet, og en Del Kvas kunde rimelig- vis med større Fordel anvendes paa denne Maade end som Brændsel. Derimod bør vi ikke indlade os paa at sælge det visne Løv, der findes paa Skovbunden, men nøjes med at anvende, hvad der samler sig i Grøfter og Vandhuller, til Gødning og Dækning for vore Planteskoler. Den Bortfjernelse af Skovbundens Løvdække, der nuange Steder i Udlandet hviler som en tung Servitut paa Skovene, udiføres her til Lands af Blæsten, især hvor Brændesankning er almimdelig, saa at de tørre Grene, der skulde holde paa Løvet, bliver taigne bort. I mange af Landets private Skove er denne Skik, der gø>r stor Skade paa Jordbund og Bevoksning, afskaffet, ofte mod et rundeligt Vederlag til dem der faktisk benyttede Sankningstilladelsen, men for Stats- skovenes Vedkommende har den Hjemmel i Lovgivningen (Forordning Ang. Spørgsmaalet om Publikums Adgang til at medtage grønne Grene fra Skoven henvises til Festskriftet Dansk Skovforening 1888—1913, S. 54—59.