Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

 467 18. April 1781 § 9), som siger, at »Smaat Kvas og tørre Grene kunne fattige Folk tillades at opsanke i Skoven«. Endelig kan Planter være et vigtigt Biprodukt af den egentlige Skovdrift. Ethvert større Skovdistrikt, der ikke har særlig ugunstige Forhold i en eller anden Retning (Arbejdskraft, Storvildt), vil kunne staa sig ved at frembringe de Planter, det behøver; naar vi skal være sikre paa at have Planter nok, vil vi undertiden faa en Del tilovers, og dem bør vi da sælge, først og fremmest til Omegnens Landboere som kan anvende dem i Haver og Smaaskove eller paa Hegn og Veje, dernæst til de større Skovdistrikter som enten ikke vil frembringe Planter selv, eller som lider Mangel i Øjeblikket. Paa denne Maade kan vi ofte have en anselig Ekstra-Indtægt af Planteskolerne, ligesom vi kan benytte Jord, der tilfældigvis er ledig, og Frø der er tilovers. Planterne sælges undertiden, som de staar i Bedet, men dog vist al- mindeligere optagne, sorterede og indpakkede til Forsendelse eller slaaede ned til Afhentning. Hvor man lægger Hovedvægten paa Salg i smaa Partier til Omegnens Beboere, maa man være assorteret: føre alle de almindeligt efterspurgte Arter, medens dette ikke er nødvendigt, hvor man sælger store Mængder til fjerntliggende Skovdistrikter. Bærplukning i Skoven kan være en vigtig Indtægtskilde for Egnens Befolkning, men giver sjældent Skovbruget nogen betydelig Indtægt. For Statsskovenes Vedkommende er det forbudt at tage Be- taling for de Sedler, der giver Ret til Bærplukning (Cirkulære 11. Sep- tember 1852). Hindbær og Jordbær faas især fra vore Foryngelses- arealer, Lystræbevoksninger og Vejkanter, Biaabær fra aabne Skove med morklædt Bund, Brombær fra Kystskove og Gærder, Tyttebær fra Hedearealer. Ofte udnyttes denne Indtægtskilde ikke, som den burde. Blomster, Mos, Lægeplanter og Svampe indsamles ligeledes for lidt og sædvanlig uden Indtægt for Skovbruget. Græs og Hø indvindes i stigende Udstrækning paa Vandingsenge og Mosekulturer inden for Skovens Grænser; ogsaa Vejrabatter og Mosebevoksningernes Vejspor kan give værdifulde Afgrøder. Græsset sælges i Almindelighed paa Roden og indvindes altsaa ikke for Skov- brugets Regning. Det samme gælder om forskellige Kornsorter og Rodfrugter, som midlertidigt dyrkes paa Arealer, der skal bringes til at bære Skov, enten fordi de forbedrer Jorden, eller fordi de gavner de unge Planter, eller endelig fordi man ikke straks kan tilkultivere hele Fladen. Græsning og G ræs si æt i de unge Kulturer kan vel give nogen Indtægt, men er dog først og fremmest et Kulturmiddel. Lyng høstes undertiden paa de ubevoksede Dele af Hedeplan- tager; man kan slaa middelgod Hede hvert 3dje eller 4de Aar, og Ud- byttet er omtrent 7 Læs pr. ha. Lyngens Genvækst fremmes ved, at man anvender Lyngle, som skærer Planten over i Rodhalsen, ikke oppe i Stammen. Søbredder og andre vaade, til Dels oversvømmede Arealer kan frembringe en betydelig Mængde Tagrør, ja, hvor Jorden er dyndet og Vandet lavt, kan disse Afgrøder endog give en Indtægt, der er højere 30*