Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

hvis Svind er mindst. Hos nogle Træsorter svinder de ydre Lag stærkere end de indre, men det modsatte forekommer ogsaa ofte, og særlig fremtrædende er Forskellen hos Bøg. Tørhedsgraden har ikke blot Betydning for Vægtfylden og derigennem for vor Transport af Træet, men ogsaa for Tilvirk- ningen, da Fugtighed ofte letter Arbejdet med Økse, Sav og Kniv. Endnu større Betydning har dog en passende Udtørring for An- vendelsen og Opbevaringen; vandrigt Træ raadner som ovenfor omtalt hurtigt og angribes let af Svampe og Insekter. Der gives vel Tilfælde, hvor Træet skal leveres grønt, men den hel- eller halvfærdige Brugsgenstand maa helst udtørres temmelig hurtigt og stærkt, saaledes at Tørhedsgraden svarer til de Forhold, under hvilke Genstandene senere kommer; hvis disse ikke er tørre nok, naar de tilpasses, vil de snart blive leddeløse i Sammenføjningerne og maaske revne; Møbeltræ, der tilmed vilde gaa op i Limnin- gen, hvis det indeholdt megen Fugtighed, maa være mere tørt end Loftsbjælker eller Skibstømmer, Pakkasse-Bræder mere tørre end Staver til Vinfade eller Smørfustager. Centralopvarmning giver sædvanlig særlig tør Luft og virker derfor stærkt paa Træ- værk af almindelig Tørhedsgrad; ogsaa Forskellen paa Byluft og Landluft kan her faa Betydning. — Vægtømmer, som sættes ind i den vaade Mur, der siden svinder ved Udtørring, maa være meget tørt, saaledes at det under Paavirkning af Vejrliget og Murens Fugtighed kan bulne noget ud; det samme gælder om Hjulfælg, der skal spænde fast i den omgivende Jærnring. Lufttørt Træ kan nemlig atter optage store Mængder fly- dende eller dampformet Vand. Naar Luften er dampmættet, bliver Træsubstansen det ogsaa efterhaanden, og flydende Vand optages tillige i Hulrummene, saa at Træet til sidst indeholder langt mere, end da del var grønt, og selv dette er i betydelig Grad vandsugende. I begge Tilfælde forandres baade Vægt og Rumfang, men Vægten tiltager længere og langt stærkere end Rumfanget, som bliver konstant efter et Par Maaneders Forløb. Vægtfylden af det vandmættede Træ er ofte over 1, i alt Fald naar Talen er om Løvtræ. Hvis f. Eks. 100 cm3 lufttørt Bøg med Vægtfylde 0.75 tiltager 60 pCt. i Vægt og 10 pCt. i Rum- fang, faar man Vægten 75 X 1.60 = 120 g og Rumfanget 110 cm3, hvorefter Vægtfylden af det vandmættede Træ er 120:110 = 1.09. — Hos flere andre Træsorter tiltager Vægten forholdvis stærkere, Rumfanget svagere. — Frønnet Træ kan som foran