Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

31 nævnt optage meget Vand. Vandet optages lettere i tørt Løvtræ end i lørt Naaletræ, og lettere i Splint end i Kerne. Disse For- hold over for flydende Vand har Betydning for Anvendelsen til Vandbygningsarbejder og for Flaadning, medens Træets Evne til at optage Vanddampe spiller en vigtig Rolle, hvor det ud- sættes for skiftende Fugtighedsforhold, saasom i Døre, Vinduer og Skuffer, der skiftevis svinder og udvider sig. Da Svindet og Udvidelsen ikke er lige stærke i alle Ret- ninger og undertiden foregaar hurtigere paa del ene Sted end paa det andet, vil Træ forandre Form, samtidig med at Rum- fanget svinder eller tiltager. Man siger, at Træet kaster sig og arbejder. Dette Forhold har en overordentlig Betydning for Anven- delsen, og man søger paa mange Maader at gøre Formforandrin- gen saa lille som muligt, dels ved at anvende Træ af passende Tør- hedsgrad, dels ved at regulere Udtørringhastigheden og ved at und- gaa Træsorter, hvis Formforandring er stor. — Nogle Erfaringer fra det daglige Liv forklares let ved Kendskab til Formforandringen. Rundt Træ, der svinder forholdsvis stærkere i Omfang end efter Diameteren, maa revne; dog kan der være en Del Spænding i Træmassen, før den udløses, og en meget tynd Træskive hvæl- ver sig under Udtørringen op som et Skjold. Af Forholdet mel- lem radialt og tangentialt Svind kan man beregne Vinkelen i den Revne, der vilde opstaa, naar al Spænding blev udløst. Ved at blive tørret til Lufttørhed havde Eg, Ælm, Skovfyr, Lærk og Rødgran Vinkelen c. 10°, medens Tallet var 13° for ydre Bøg, 20° for den indre Stamme; derimod var Vinklen kun 8° hos Ahorn, 5° hos Ædelgran og 3° hos Valnød. Ofte revner Endefladerne dog ikke blot paa Grund af det her fremstillede Forhold, men ogsaa fordi de udtørres hurtigst, og fordi de ydre Aarringe udtørres lettesi. Træ, som tørrer paa Roden, efter at være afbarket, eller som er fældet, men ligger i fuld Længde og med Barken paa, flækker mindre end det runde Træ, der straks bliver fældet, afkortet og afbarket; men udkløvet eller paa anden Maade oparbejdet Træ flækker mindre end rundt. Marvplanker, især af Bøg, flækker let i Enden, fordi de ydre Aarringe og end mere Barken svinder stærkere i Længderetning end det indre af Stammen. Hyppig revner Træet der, hvor Sammenhængskraften er mindst, altsaa næst efter Spejlene de svage, løst byggede Aarringe. Tværsnittet af et Stykke halvrundt Træ vil efterhaanden