Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

43 holder en større eller mindre Mængde Vand, megen Varme gaar til Spilde, og Forbrændingen er ikke fuldstændig. For lige Rumfang af stuetørt Træ vil Rækkefølgen i Varmeevne være: haarde Løvtræer, Naaletræer, bløde Løvtræer, saaledes at For- holdet er omtrent som 4:3:2. Vandet udgør ikke blot en anselig Del af den samlede Vægt, men forbruger ogsaa megen Varme, naar det skal opvarmes og forvandles til Vanddamp. En Del af Træets Kulstof forbrænder maaske ikke til Kulsyre, men kun til Kulilte, og andre Dele afsætter sig som Sod i Rør og Skorsten. Nogen Varme gaar med til at frembringe og ved- ligeholde Trækken paa Ildstedet, en Del til Opvarmning af Ild- sted og Kogekar; en Del spildes som Straalevarme, og megen Varme kommer ofte først til at virke, naar der ikke mere er Brug for den. Bygning og Pasning af Ildstedet har stor Indflydelse paa Tabets Størrelse, og det er umuligt at udtrykke Brændkraften nøjagtigt ved et enkelt Tal, selv om man kender Tørhedsgraden. Brug af grønt Træ kan føre til, at næsten alt bliver Tab, idet Brændet fortæres langsomt af Ilden uden at frembringe mere Varme end den, der medgaar til Frembringelse af Træk og til Fordampning af Vand. Frønnet Træ har ikke megen Brænd- kraft: Sankebrænde og »Beskadiget Brænde« er meget daarlige Brændselssorter. Ofte er det ikke den absolute Varmeevne, man ønsker at kende, men Forholdet mellem to eller flere Brændselssorter. Man kan da gøre Forsøg paa følgende Maade: De Stoffer, der skal sammenlignes, opbevares under ensartede Vilkaar, saaledes at kun det ene Forhold, hvis Virkning man vil undersøge (Træ- sort, Tørhedsgrad, Findeling, Ildsted), varierer. Man opvarmer nu det paagældende Rum en vis Tid, f. Eks. 12 Timer, i Døg- net, den første Dag med det ene, den paafølgende Dag med det andet Brændsel, efter Skemaet a bbaabba . . . saaledes at man saa vidt muligt hver Dag holder samme Varmegrad, f. Eks. 17° C, og udlufter Rummet lige længe. Ved Vejning og, om fornødent, Vægtfyldebestemmelse finder man, hvor meget af hver Slags Brændsel der bæres ind, og man behøver da ikke at undersøge, hvad der medgaar ved den enkelte Indfyring; man kan ogsaa bruge af bestemt opsatte Rummaal og undersøge Restbeholdningens Størrelse ved Forsøgets Slutning. Naar man fortsætter paa denne Maade et Par Vintermaaneder, vil tilfældige