Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
holder en større eller mindre Mængde Vand, megen Varme gaar
til Spilde, og Forbrændingen er ikke fuldstændig. For lige
Rumfang af stuetørt Træ vil Rækkefølgen i Varmeevne være:
haarde Løvtræer, Naaletræer, bløde Løvtræer, saaledes at For-
holdet er omtrent som 4:3:2. Vandet udgør ikke blot en
anselig Del af den samlede Vægt, men forbruger ogsaa megen
Varme, naar det skal opvarmes og forvandles til Vanddamp.
En Del af Træets Kulstof forbrænder maaske ikke til Kulsyre,
men kun til Kulilte, og andre Dele afsætter sig som Sod i Rør
og Skorsten. Nogen Varme gaar med til at frembringe og ved-
ligeholde Trækken paa Ildstedet, en Del til Opvarmning af Ild-
sted og Kogekar; en Del spildes som Straalevarme, og megen
Varme kommer ofte først til at virke, naar der ikke mere er
Brug for den.
Bygning og Pasning af Ildstedet har stor Indflydelse paa
Tabets Størrelse, og det er umuligt at udtrykke Brændkraften
nøjagtigt ved et enkelt Tal, selv om man kender Tørhedsgraden.
Brug af grønt Træ kan føre til, at næsten alt bliver Tab, idet
Brændet fortæres langsomt af Ilden uden at frembringe mere
Varme end den, der medgaar til Frembringelse af Træk og til
Fordampning af Vand. Frønnet Træ har ikke megen Brænd-
kraft: Sankebrænde og »Beskadiget Brænde« er meget daarlige
Brændselssorter.
Ofte er det ikke den absolute Varmeevne, man ønsker at
kende, men Forholdet mellem to eller flere Brændselssorter.
Man kan da gøre Forsøg paa følgende Maade: De Stoffer, der
skal sammenlignes, opbevares under ensartede Vilkaar, saaledes
at kun det ene Forhold, hvis Virkning man vil undersøge (Træ-
sort, Tørhedsgrad, Findeling, Ildsted), varierer. Man opvarmer
nu det paagældende Rum en vis Tid, f. Eks. 12 Timer, i Døg-
net, den første Dag med det ene, den paafølgende Dag med det
andet Brændsel, efter Skemaet a bbaabba . . . saaledes at
man saa vidt muligt hver Dag holder samme Varmegrad, f. Eks.
17° C, og udlufter Rummet lige længe. Ved Vejning og, om
fornødent, Vægtfyldebestemmelse finder man, hvor meget af hver
Slags Brændsel der bæres ind, og man behøver da ikke at
undersøge, hvad der medgaar ved den enkelte Indfyring; man
kan ogsaa bruge af bestemt opsatte Rummaal og undersøge
Restbeholdningens Størrelse ved Forsøgets Slutning. Naar man
fortsætter paa denne Maade et Par Vintermaaneder, vil tilfældige