Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
42 Naaletræ, endog Skov paa Roden, brænder let. Optændings- brænde bør være stuetørt og egner sig følgelig ikke særlig godt til at sælges efter Vægt. Ask er et af de Løvtræer, der forholdsvis godt kan brænde grønt. Sommerfældet Træ siges at brænde med mere Lue end vinterfældet, maaske fordi dette sidste er tørret langsommere og derfor har færre Revner, en mindre An- grebsflade for Ilden. Frønnet Træ brænder langsomt, ulmende, uden Flamme. Alt andet lige fænger Træ lettest, naar det er findelt, saa at Luften har Adgang til en stor Overflade: Tændstikker, Høvl- spaaner, Optændingspinde, Kviste. Dog gælder dette kun til en vis Grad: Savspaaner kan ikke brænde paa et almindeligt Ild- sted, men kræver særlig stærk Træk. Undertiden ønsker man, at Brænde ikke skal være alt for brændbart, men, naar det først er antændt, skal brænde lang- somt og holde godt paa Ilden, i en Kakkelovn eller hvor man koger Mad. I andre Tilfælde er det vigtigt at faa Brænde, som giver stærk Flammeild, selv om den ikke holder sig længe, saa- som ved Stegning og Bagning. Ved Behandling med forskellige Stoffer kan man i betydelig Grad formindske Brændbarheden, saaledes at Træet ikke bryder i Lue, men forkuller langsomt. Man kan forebygge Antændelsen ved at beklæde Træet med en god Varmeleder (Stanniol paa Kakkelovnsskærme af Spaan). Ved at forbrænde udvikler Træ en betydelig Mængde Varme og frembringer anselige Varmegrader; vi taler derfor om dets Brændkraft. I almindelig Husholdning har Varmegraderne ikke stor Betydning, naar man er oppe over, hvad der behøves til Stegning og Bagning; ja, man ser gerne, at Ildstedet ikke bliver overhedet, man ønsker saa vidt muligt at undgaa Siraalevarme. I Fabrikker og Værksteder kan der være Brug for højere Tem- peraturer, og man kan her naa op til 800—1100° C. Langt vigtigere er den frembragte Varmemængde, der kan bestemmes i et Kalorimeter. Forsøg viser, at Varmevnen i Hovedsagen følges med Vægtfylden; dog giver Naaletræ flere Varmeenheder pr. Gram end Løvtræ. Gottlieb fandt saaledes for Naaletræ Tallet 5050, for Løvtræ 4750 og for Cellulose 4150. Disse Tal gælder dog kun for fuldstændig Forbrænding af Tørstof og kan ikke direkte overføres paa Praksis. Her regner vi sædvanlig ikke med Vægt, men med Rumfang, Træet inde-