Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Naaletræ, endog Skov paa Roden, brænder let. Optændings-
brænde bør være stuetørt og egner sig følgelig ikke særlig godt
til at sælges efter Vægt. Ask er et af de Løvtræer, der forholdsvis
godt kan brænde grønt. Sommerfældet Træ siges at brænde
med mere Lue end vinterfældet, maaske fordi dette sidste er
tørret langsommere og derfor har færre Revner, en mindre An-
grebsflade for Ilden. Frønnet Træ brænder langsomt, ulmende,
uden Flamme.
Alt andet lige fænger Træ lettest, naar det er findelt, saa at
Luften har Adgang til en stor Overflade: Tændstikker, Høvl-
spaaner, Optændingspinde, Kviste. Dog gælder dette kun til en
vis Grad: Savspaaner kan ikke brænde paa et almindeligt Ild-
sted, men kræver særlig stærk Træk.
Undertiden ønsker man, at Brænde ikke skal være alt for
brændbart, men, naar det først er antændt, skal brænde lang-
somt og holde godt paa Ilden, i en Kakkelovn eller hvor man
koger Mad. I andre Tilfælde er det vigtigt at faa Brænde, som
giver stærk Flammeild, selv om den ikke holder sig længe, saa-
som ved Stegning og Bagning.
Ved Behandling med forskellige Stoffer kan man i betydelig
Grad formindske Brændbarheden, saaledes at Træet ikke bryder
i Lue, men forkuller langsomt. Man kan forebygge Antændelsen
ved at beklæde Træet med en god Varmeleder (Stanniol paa
Kakkelovnsskærme af Spaan).
Ved at forbrænde udvikler Træ en betydelig Mængde Varme
og frembringer anselige Varmegrader; vi taler derfor om dets
Brændkraft. I almindelig Husholdning har Varmegraderne ikke
stor Betydning, naar man er oppe over, hvad der behøves til
Stegning og Bagning; ja, man ser gerne, at Ildstedet ikke bliver
overhedet, man ønsker saa vidt muligt at undgaa Siraalevarme.
I Fabrikker og Værksteder kan der være Brug for højere Tem-
peraturer, og man kan her naa op til 800—1100° C.
Langt vigtigere er den frembragte Varmemængde, der kan
bestemmes i et Kalorimeter. Forsøg viser, at Varmevnen i
Hovedsagen følges med Vægtfylden; dog giver Naaletræ flere
Varmeenheder pr. Gram end Løvtræ. Gottlieb fandt saaledes
for Naaletræ Tallet 5050, for Løvtræ 4750 og for Cellulose 4150.
Disse Tal gælder dog kun for fuldstændig Forbrænding af
Tørstof og kan ikke direkte overføres paa Praksis. Her regner
vi sædvanlig ikke med Vægt, men med Rumfang, Træet inde-