Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
tionen kun er i sin Begyndelse, svinder kort Træ dog mindre
end det sunde og foretrækkes derfor til flere Anvendelser, saa-
som Træsko, Børster, Skabeloner, uddrejede Rummaal.
En Række Midler anvendes mod Svind, Udbulning og Form-
forandring. Man kan give Træstykket et vandtæt eller vand-
skyende Overtræk; man kan fylde dets Aabninger med Stoffer,
som tager Pladsen op for Fugtigheden, og man kan formindske
den hygroskopiske Evne ved at udlude det. Paa denne Maade
virker Flaadning i fersk Vand og Dampning, medens Opbevaring
i Saltvand gør Træet mere hygroskopisk. Ogsaa delte sidste
kan være en Fordel, hvor Talen er om Skibsbygning, Havne-
bygning eller Kødblokke, men Saltene angriber Jærn og Maling,
hvormed de kommer i Berøring.—Vi skal senere gøre Bekendt-
skab med de vigtigste Regler for Lagring af de Trævarer, der frem-
bringes i Skovbruget og i de hermed forbundne tekniske Anlæg.
Et ejendommeligt Forhold, der vistnok staar i Forbindelse
med Vandets Optræden i Træsubstansen, er det, at grønt Træ,
som gennemskæres fra Randen ind mod Marven, klemmer om
Saven, saaledes at Snittet maa kiles efter.
Det tørre Træ har en anselig Brændbarhed, fordi del især
bestaar af Kulstof og Brint. Denne Egenskab er paa den ene
Side Grundlaget for Anvendelsen af Træ til Brændsel, paa den
anden Side en alvorlig Ulempe, hvor Gavntræ skal bruges paa
Steder, som er udsat for Brandfare.
Brændbarheden er størst hos de harpiksrige Naaletræer,
derefter kommer de bløde Løvtræer og endelig de haarde Træ-
sorter. Hvor man først og fremmest ønsker, at Træet skal
fænge hurtigt og brænde let, som ved Optænding paa Ildsteder,
foretrækker man derfor Naaletræ, og bedst er det »fede«, harpiks-
rige Træ, der endog kan bruges til Fakler; til Tændstikker an-
vendes fortrinsvis Bævreasp, imprægneret med Paraffin, som
kan overføre Flammen fra Satsen til Stikken, men som for-
damper, hvis Tændstikkerne opbevares paa meget varme Steder;
Ildtændere fremstilles af Høvlspaaner, som dyppes i Harpiks. —
Jo større Askemængden er, desto mindre brændbart er Træet,
og dette er en af Grundene til, al en træagtig Lyngplante, Erica
arborea fra Middelhavslandene, der er meget rig paa Aske, fore-
trækkes til Pibehoveder.
Træ fænger desto lettere, jo mere tørt det er, og mange
Træsorter kan i grøn Tilstand næsten ikke antændes, medens