Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Fig. 17. Udsnit af en Træskive, paa
hvilket man maaler Svindet.
Maalet beholder derfor tilnærmelsesvis sin Højde, selv om det
tørrer stærkt; men i Udlandet anvender man undertiden Spaan,
hvis Længderetning følger Maalets Omkreds, og el saadant Maal
vil svinde stærkt i Højde, naar det udtørres. Hvor man sætter
en Træliste tværs over Bagsiden af et Brædt, vil dette hvælve sig
under Udtørringen og gøre Listen krum, hvilket kan føre til, at
Kistelaag vanskelig lukkes, og at Hylder staar skraat (Fig. 16 c).
Man følger Svindet i forskellige Retninger ved at maale Af-
standen mellem Punkter, som man mærker ved Forsøgets Be-
gyndelse. Bekvemt vælges Skæringspunkter mellem fine Linier,
og Punket mærkes med en lille Stift, i hvis Hoved man kan bore
et fint Mærke efter at liave filet
dets Overflade jævn. Man kan
f. Eks. paa et tyndt skiveformet
Udsnit med Topvinlel 60° ved
Marven maale Kordm og Radi-
erne samt en Linie parallel med
Korden, paa Grænsen mellem
det ydre, saftførende cg det indre,
mere tørre Lag (Fig. 17). Ved
større Længder kan man vælge
disse som Mangefold afen Stang-
passers Maal og benytte et ret-
vinklet Koordinatsystem med
talrige parallele Linier, gaaende
i den Retning der skal maales.
Paa fint afdrejede Cylindre kan
man maale med en Metalklup
(Skydelehre), der har Nonius. Rumfangs-Svindel finder man ved
Hjælp af det tidligere omtalte Xylometer, eller man beregner
det af det lineære Svind. Hvis man vil finde Forskellen mellem
Svindet i de enkelte Dele af Træet, f. Eks. Splint-Kerne, maa
man helst skille dem ad og maale hver Del for sig.
Undertiden opstaar Svind med deraf følgende Formforandring
ved, at Træ fortæres: raadner eller frønner; her tabes altsaa
ikke blot Vand, men ogsaa Træsubstans. Paa denne Maade
fremkommer ofte dybe og brede Revner i fritstaaende Stolper;
og Gulvbræder, der er lagt paa et fugtigt Underlag, vil, efter-
haanden som dette og Bræderne tørrer ud, hvælve sig opad,
fordi deres Underside er blevet frønnet. Saa længe Destruk-