Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

48 Form og Bygning paavirker Styrken i høj Grad. Jo mere regelmæssigt Træet er bygget, desto større er dets Elasticitet og Trækfasthed, medens Træ med store faste Knaster har en stor Kløvningsfasthed og kan øve en stor Modstand over for Tryk; i en Bjælke maa den mest knastede Side derfor helst vende opad; faste Knaster og de tilstødende Lag af Stammen er sæd- vanlig dens haardeste Dele. Kerne er stærkere end Splint, Høstved haardere end Vaarved. Harpiksrigt Træ er dog skørt; over for Kløvning forholder det sig omtrent som frossent Træ; det er uelastisk og sønderdeles med et muslet Brud. Frønnet Træ kløves ligeledes vanskeligt, men kan i øvrigt smart være sejt, snart skørt. Kroget Træ kan i og for sig være lige saa stærkt som det ranke, men hvis det ved Oparbejdningjen bliver skaaret over Spaan, vil de frembragte Varer være langt mindre stærke end dem, man fremstiller af Træ med regelmæssig Byg- ning, og særlig vil Bøjningsfastheden være forringet i den Grad, at Varen ofte er ganske ubrugelig. Hos en Række Træarter findes den største Styrke i Stam- mens nedre Del, men i andre Tilfælde kan der ikke paavises nogen lovbunden Variation opefter i Træets Akse. Rødderne er sædvanlig seje; Grene er hos nogle Arter skøre, hos andre udmærker de sig ved stor Sejhed. Den største Kløvninigsfasthed og Snitfasthed træffer man i Rodudløbet. Det indre? af vore almindelige Naaletræer er ofte langt mindre stærkt end det ydre, men hos Løvtræer gaar Forskellen sædvanlig i modsat Retning. Styrken er imidlertid højst forskellig, alt efter som Kraften virker i den ene eller den anden Retning. Trykfastheden og Haardheden er langt større, naar Kraften virker i Træets natur- lige Længderetning, altsaa paa Tværsnit, end naar den virker paa tværs af Fibrene. Bøjningsfastheden og Stivheden er større, naar Aarringene staar paa Højkant, end naar Trykket virker paa et Spejlsnit. De fleste Træsorter kan kløves paa langs, men enkelte, saasom Pokkenholt og Tarmvridrøn, giver dog (ligesom frossent og harpiksdrukkent Træ af andre Arter) et muslet Brud, der ikke følger Avnen. Lettest lader Træ sig kløve efter Marv- straalerne, især naar de er store; paa tværs kan det ikke kløves, men man kan godt lade det kløvende Redskab virke paa Siden af Træstykket. Dampet Træ kan omformes stærkest, naar Kraf- ten virker vinkelret paa Spejlsnittet. Et skærende Redskab træn-