Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
ger lettest ind paa skraa og vanskeligst paa tværs, medens det
ved al virke paa langs af Træ fibrene ofte delvis gaar over til at
flække i Stedet for at skære. Dette sidste gælder, hvor Træet
kløver let, ogsaa om Høvlen, men den virker lettest paa langs.
Voksestedets Indflydelse giver sig vel for en Del til Kende
gennem dets Virkning paa Vægtfylden, men passende Livsvilkaar
kan vistnok forøge Styrken, uden at dermed behøver al følge
en Forøgelse af Vægtfylden, og denne Kombination af Lethed
°g Styrke er særlig værdifuld paa saadanne Steder, hvor Mate-
rialets Egenvægt har Betydning, f. Eks. i Tagkonstruktioner,
Baade, Flydebroer, Vogne og Pakkasser.
Da Skovdriften kan paavirke Formen, den indre Bygning
og Vægtfylden kendeligt, vil man forstaa, at den ogsaa har Be-
tydning for Styrken. Meget er her som paa Omraadet: Vokse-
stedets Indflydelse, endnu omstridt, og det synes, som om man
ofte ensidig har søgt Aarsagen til Forskelligheder i ydre Paa-
virkning.
Spredte Iagttagelser tyder paa, at visse Forskelligheder i de
tekniske Egenskaber undertiden kan skyldes Race-Ejendomme-
ligheder. Saaledes forekommer velformet Bøg med stor Kløv-
ningsfasthed Side om Side med Træ, der kløver let, og hos
Rødgran har en særlig Race (Haselfichte), der tillige udmærker
sig ved ydre Kendetegn, Ord for at give det værdifuldeste Re-.
sonanstræ. Ogsaa Haardheden varierer inden for samme Be-
voksning paa en saadan Maade, at det ligger nær at tænke paa
Virkningen af Arvelighed; vrange Bøge har gennemgaaende
haardt Træ, selv i de regelmæssigt byggede Dele.
Nogle Eksempler kan vise de mekaniske Egenskabers Be-
tydning for Anvendelsen, for Tilvirkningen og for de levende
Træers Liv ude i Skoven.
I Bygningsværker kræver man vel ofte en stor Fasthed,
men fuldt saa vigtig er dog Elasticiteten og end mere Stivheden,
bl. a. fordi Træ ofte forbindes med uelastiske Sloffer saasom
Lak, Gips eller Kalkpuds. Ligeledes har Stivheden stor Betyd-
ning, hvor det gælder at undgaa stærke Rystelser, og hvor Træ
som Indpakning skal beskytte skøre Stoffer mod Stød. Af Træ-
uld kræves særlig Elasticitet, medens mange Redskaber og In-
strumenter først og fremmest skal være stive. I andre Tilfælde
er Haardheden den vigtigste af de mekaniske Egenskaber, sær-
lig hvor Træ skal modslaa Slid, medens man foretrækker det
A. Oppermann: Træ. .