Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
50 bløde Træ paa enkelte Omraader, saasom til Blyantsindfatning hvor man ønsker, at Snitfasthed og Kløvningsfasthed skal være saa lille som muligt. Til Koste foretrækker man Ris, der er meget elastiske, og det er ligeledes Elasticiteten, der betinger mange Anvendelser af Spanskrør, medens Sejheden hos denne Plante saavel som hos Pileskud har en fremragende Betydning for Anvendelsen til Kurvemagerarbejde. For Tilvirkningen af Staver, Træuld, Brænde m. m. m. er det et Gode, at Træet kløver let, og Kvas maa helst være skørt, da det til Dels bliver knækket over; ved mange Arter af Bear- bejdning spiller Haardheden en vigtig Rolle, saaledes at den for- øger Arbejdsudgiften føleligt; det er ofte langt mere denne end Raamaterialets Pris, der bestemmer Prisen paa den færdige Brugsgenstand. Sav og skærende Redskaber virker lettest paa det skøre Træ; haarde Træsorter yder mindst Modstand, naar de er fugtige, bløde Træsorter derimod i tør Tilstand. De for- reste af Savens Tandspidser virker skærende eller ridsende, og de efterfølgende Tænder løsriver da de korte Træstykker, hvis Længde er lig Afstanden mellem de to Rækker Tandspidser. Saven virker lettest vinkelret paa Træstykkets Længderetning og paa Spejlfladen. Medens Tværsnit, Endeflader, viser en stor Haardhed over for Slid, yder de kun ringe Modstand mod Søm og Skruer, men disse »holder« til Gengæld bedst, naar de sid- der vinkelret paa et Længdesnit. Haarde Træsorter farves min- dre stærkt end blødt Træ, naar de kommer i Berøring med afsmittende Stoffer, f. Eks. Kulstøv. Bløde Træsorter egner sig bedst til at sønderdeles ved Slibning, og i Cellulosefa- brikken lader vort bløde, hurtigt opvoksede, danske Gran sig lettere koge ud end f. Eks. finringet russisk Træ. Al Tilvirk- ning vanskeliggøres i høj Grad af Knaster og andre Uregel- mæssigheder. De mekaniske Egenskaber har ikke blot Betydning for Til- virkningen og for Anvendelsen af den færdige Vare, men ogsaa for det levende Træ ude i Skoven, hvor det skal modstaa Vin- den og forskellige Beskadigelser. Ofte er dog her Stammefor- men, Grenestillingen, Rodudviklingen, Rodens Sundhedstilstand og Barktykkelsen fuldt saa vigtige som selve Styrken af de en- kelte Trædele, og det gælder for Stammerne ligesom for almin- delige Bjælker, at Styrken fortrinsvis bestemmes af de ydre Lag, medens Tilstanden i Stammens Midte er af underordnet Betyd-