Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
bløde Træ paa enkelte Omraader, saasom til Blyantsindfatning
hvor man ønsker, at Snitfasthed og Kløvningsfasthed skal være
saa lille som muligt. Til Koste foretrækker man Ris, der er
meget elastiske, og det er ligeledes Elasticiteten, der betinger
mange Anvendelser af Spanskrør, medens Sejheden hos denne
Plante saavel som hos Pileskud har en fremragende Betydning
for Anvendelsen til Kurvemagerarbejde.
For Tilvirkningen af Staver, Træuld, Brænde m. m. m. er
det et Gode, at Træet kløver let, og Kvas maa helst være skørt,
da det til Dels bliver knækket over; ved mange Arter af Bear-
bejdning spiller Haardheden en vigtig Rolle, saaledes at den for-
øger Arbejdsudgiften føleligt; det er ofte langt mere denne end
Raamaterialets Pris, der bestemmer Prisen paa den færdige
Brugsgenstand. Sav og skærende Redskaber virker lettest paa
det skøre Træ; haarde Træsorter yder mindst Modstand, naar
de er fugtige, bløde Træsorter derimod i tør Tilstand. De for-
reste af Savens Tandspidser virker skærende eller ridsende, og
de efterfølgende Tænder løsriver da de korte Træstykker, hvis
Længde er lig Afstanden mellem de to Rækker Tandspidser.
Saven virker lettest vinkelret paa Træstykkets Længderetning
og paa Spejlfladen. Medens Tværsnit, Endeflader, viser en stor
Haardhed over for Slid, yder de kun ringe Modstand mod Søm
og Skruer, men disse »holder« til Gengæld bedst, naar de sid-
der vinkelret paa et Længdesnit. Haarde Træsorter farves min-
dre stærkt end blødt Træ, naar de kommer i Berøring med
afsmittende Stoffer, f. Eks. Kulstøv. Bløde Træsorter egner
sig bedst til at sønderdeles ved Slibning, og i Cellulosefa-
brikken lader vort bløde, hurtigt opvoksede, danske Gran sig
lettere koge ud end f. Eks. finringet russisk Træ. Al Tilvirk-
ning vanskeliggøres i høj Grad af Knaster og andre Uregel-
mæssigheder.
De mekaniske Egenskaber har ikke blot Betydning for Til-
virkningen og for Anvendelsen af den færdige Vare, men ogsaa
for det levende Træ ude i Skoven, hvor det skal modstaa Vin-
den og forskellige Beskadigelser. Ofte er dog her Stammefor-
men, Grenestillingen, Rodudviklingen, Rodens Sundhedstilstand
og Barktykkelsen fuldt saa vigtige som selve Styrken af de en-
kelte Trædele, og det gælder for Stammerne ligesom for almin-
delige Bjælker, at Styrken fortrinsvis bestemmes af de ydre Lag,
medens Tilstanden i Stammens Midte er af underordnet Betyd-