Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

51 ning. Frønnet Træ brydes let af Vind og Slag, og paa denne Maade foregaar Oprensningen i Naturskoven. Undersøgelse af de mekaniske Egenskaber har allerede fra det 18 de Aarhundrede beskæftiget Forstmændene og Teknikerne, men er dog især traadt i Forgrunden, siden man har faaet Ma- skiner, med hvilke et stort Materiale kan undersøges paa gan- ske ensartet Maade. »Tryk- og Bøjningsforsøg er bedst egnede til at give et Begreb om Styrken af Træ« (A. Ostenfeld)' Da Trykfastheden er betydelig mindre end Trækfastheden og Bøj- ningsfastheden, er det særlig gennem Trykforsøg, at man har søgt at finde Tal, der kan være et Maal for Træsortens Styrke. Schwappach fandt følgende Trykfasthed, udtrykt i kg pr. cm2 (at) for lufttørt Træ1): Bøg 540, Skovfyr 480, Rødgran 460 Weymouthsfyr 420, Ædelgran 400, hvortil kan føjes/ at Lærk og Eg staar betydeligt over Skovfyr, medens Bjærgfyrren staar noget lavere. En dansk Forsøgsrække med stuetørt Træ gav følgende Tal: Rødgran 384, Ædelgran 346, Hvidgran 401 Skov- fyr 396, Lærk 508, Bjærgfyr 331, hvorved dog maa bemærkes, at sidstnævnte Træsort kun var repræsenteret ved unge Stam- mer1). Gennemgaaende er Forskellen mellem en Række af de vigtigste Træsorter ikke stor, og ofte er den langt mindre end den Variation, der skyldes Forskel i Aarringsbredde eller Vandindhold. Saaledes fandt Janka for Rødgran med 15 pCt Vand og Aarringsbredden 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 3.0 3.5 mm Trykfasthed, kg/cm2 397 395 386 364 353 339; samtidig aftog Vægtfylden af det fuldstændig tørre Træ jævnt fra 0.45 til 0.40. Hvor stor en Betydning Tørhedsgraden har, ses af følgende Sammenstilling, der ligeledes skyldes Janka: ) En Sammenligning med Sten og Jærn lader sig vanskelig udføre Her skal kun bemærkes, at Natursten saavel som brændte Mursten har en anselig Trykstyrke, men staar sig daarligt mod Træk og Bøjning; af Slid paavirkes Granit kun ,8-/6 saa stærkt som Naaletræ. Jærn har ved almindelig Tem- peratur en meget betydelig Styrke, der varierer med den kemiske Sammen- sætning og mangfoldige andre Forhold. Smedejærn bøjer sig stærkt, „aar det opvarmes, som f. Eks. under Ildebrand, og i stærk Kulde er det saa skørt at det springer som Glas. 4*