Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Selv om man arbejder med fejlfrit Materiale, giver smaa
Klodser vistnok i Regelen noget højere Værdier end store, og
Tallene er højere, naar Klodsen har Form som en Terning,
end naar Højden overgaar Tykkelsen betydeligt. Hvis denne
Forskel er meget stor, saasom i Søjler, vil Forskydningsfast-
heden, der er langt mindre end Trykfastheden og vistnok be-
slægtet med den ovenfor nævnte Egenskab: Sammenhængskraf-
ten, gøre sig stærkt gældende. Fremdeles har den Hastighed,
med hvilken Kraften virker, Betydning; et pludseligt Stød er
ofte langt farligere end det jævne Tryk; men ogsaa den lang-
varige Paavirkning har Indflydelse; saaledes kan Trykfastheden
allerede i Løbet af 6 Døgn gaa ned til 2/a af den almindelige,
ved langvarig Brug kan Træ ikke modstaa niere end Halvdelen
af den Brudbelastning, man finder ved de sædvanlige kortvarige
Forsøg (A. Ostenfeld).
Da der ofte, hvorvel ikke altid, er en vis Sammenhæng
mellem Trykfasthed og Vægtfylde, nøjes man i mange Tilfælde
med at lade denne sidste Egenskab være et Maal for Trykfast-
heden og mere almindeligt taget for Styrken; men at slutte fra
Vægtfylden til Fastheden er som at slutte fra Lufttrykket lil
Vejret (H. Mayr). Janka har i nyeste Tid foreslaaet at lade
Haardhedsprøver træde i Steden for en Undersøgelse af Styrken^
og en saadan Prøve kan udføres meget let, idet man maaler,
hvor mange Kilogram der behøves til at trykke en Halvkugle, hvis
Storcirkel er 1 cm2, helt ned i Tværsnittet af Træstykket, som
her kan være en tynd Skive, f. Eks. 2.5 cm, der behandles i et
forholdsvis simpelt Apparat. For Rødgran, hvor denne Frein-
gangsmaade er anvendt i stor Udstrækning, synes den at give
gode Resultater; men Lil Brug ved Sammenligning mellem
forskellige Træsorter egner den sig næppe, og det synes mig
tvivlsomt, om den giver væsentlig bedre Oplysning end en
simpel Vægtfyldebestenimelse eller en Undersøgelse af Forhol-
det mellem Vaarveddets og Høstveddets Bredde i Træstykkets
Aarringe.
Haardheden kan man vel til Dels bedømme efter Skøn,
idet man ridser og skærer i Træet. Gode Resultater til prak-
tisk Brug kan man opnaa ved at lade paalidelige Arbejdere
save Træet til Kakkelovnsbrænde og undersøge den Tid, der
medgaar pr. Kvadratmeter Snit; ogsaa Kløveligheden kan man
undersøge paa lignende Maade. Styrken kan til Dels bedømmes