Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
 53 Selv om man arbejder med fejlfrit Materiale, giver smaa Klodser vistnok i Regelen noget højere Værdier end store, og Tallene er højere, naar Klodsen har Form som en Terning, end naar Højden overgaar Tykkelsen betydeligt. Hvis denne Forskel er meget stor, saasom i Søjler, vil Forskydningsfast- heden, der er langt mindre end Trykfastheden og vistnok be- slægtet med den ovenfor nævnte Egenskab: Sammenhængskraf- ten, gøre sig stærkt gældende. Fremdeles har den Hastighed, med hvilken Kraften virker, Betydning; et pludseligt Stød er ofte langt farligere end det jævne Tryk; men ogsaa den lang- varige Paavirkning har Indflydelse; saaledes kan Trykfastheden allerede i Løbet af 6 Døgn gaa ned til 2/a af den almindelige, ved langvarig Brug kan Træ ikke modstaa niere end Halvdelen af den Brudbelastning, man finder ved de sædvanlige kortvarige Forsøg (A. Ostenfeld). Da der ofte, hvorvel ikke altid, er en vis Sammenhæng mellem Trykfasthed og Vægtfylde, nøjes man i mange Tilfælde med at lade denne sidste Egenskab være et Maal for Trykfast- heden og mere almindeligt taget for Styrken; men at slutte fra Vægtfylden til Fastheden er som at slutte fra Lufttrykket lil Vejret (H. Mayr). Janka har i nyeste Tid foreslaaet at lade Haardhedsprøver træde i Steden for en Undersøgelse af Styrken^ og en saadan Prøve kan udføres meget let, idet man maaler, hvor mange Kilogram der behøves til at trykke en Halvkugle, hvis Storcirkel er 1 cm2, helt ned i Tværsnittet af Træstykket, som her kan være en tynd Skive, f. Eks. 2.5 cm, der behandles i et forholdsvis simpelt Apparat. For Rødgran, hvor denne Frein- gangsmaade er anvendt i stor Udstrækning, synes den at give gode Resultater; men Lil Brug ved Sammenligning mellem forskellige Træsorter egner den sig næppe, og det synes mig tvivlsomt, om den giver væsentlig bedre Oplysning end en simpel Vægtfyldebestenimelse eller en Undersøgelse af Forhol- det mellem Vaarveddets og Høstveddets Bredde i Træstykkets Aarringe. Haardheden kan man vel til Dels bedømme efter Skøn, idet man ridser og skærer i Træet. Gode Resultater til prak- tisk Brug kan man opnaa ved at lade paalidelige Arbejdere save Træet til Kakkelovnsbrænde og undersøge den Tid, der medgaar pr. Kvadratmeter Snit; ogsaa Kløveligheden kan man undersøge paa lignende Maade. Styrken kan til Dels bedømmes