Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

54 efter Formen af det splintrede Brud, Skæg, der fremkommer mellem Forhug og Savsnit, naar Træet fældes. Naar man skal anvende Forsøgsresultaterne i det praktiske Liv, særlig i Bygningsvæsen, maa man dels regne med, at den foreliggende Vare kan være ringere end den undersøgte Prøve, dels med Forskel i Fugtighedsgrad og med Følgerne af lang- varig Paavirkning; men hertil kommer, at de større Tømmer- stykker, saasom Bjælker, næsten altid vil indeholde Knaster, ligesom de ofte kan være skaarne over Spaan eller have ind- vendige Bygningsfejl; og endelig maa man tage Hensyn til, at Paavirkningen ofte ikke er jævnt fordelt over det hele Tværsnit, men helt eller delvis er rettet mod en Kant eller mod det Træ, der omgiver en Tap, medens den i andre Tilfælde, f. Eks. ved Jærnbanesveller, kan blive fordelt over et længere Stykke Tøm- mer, der er understøttet, saaledes at det Stof, paa hvilket det hviler, bærer med. Efter gammel Vedtægt regner man med »en Sikkerhed af 10«, d. v. s. man tillader kun en Paavirkning, der er 7io af den, som Materialet teoretisk kan taale. »Tagværks- og Bjælkedi- mensioner gør alle Bygmestre, hvadenten de er lærde eller ulærde, efter Skik og Brug, overensstemmende med Byggeloven« (P. V. Jensen Klint). I mangfoldige Tilfælde spørges der ved Oplørelse af Bygninger kun om Tømmerets Dimensioner og Be- hugningsgrad, men ikke om dets indre Egenskaber1). IV. MERKANTILE EGENSKABER. I Handelsverdenen vil Træ blive regnet for et Raastof, saa- vel naar det sælges opskovet eller endog paa Roden, som naar det er undergaaet en foreløbig Bearbejdning. Man ser her Sagen fra Haandværkets og Industriens Standpunkt, men selvfølgelig er Grænsen mellem Raastoffer og Halvfabrikater langtfra skarp, og set fra Skovbrugets Standpunkt er selv de almindelige op- skovede Varer i væsentlig Grad forædlede. *) Nærmere Oplysning om de mekaniske Egenskaber findes i A. Osten- feld: Teknisk Elasticitetslære, 2den Udg., 1905. og i E. Suenson: Byggemate- rialier, 1911. Se ogsaa Loreys Handbuch der Forstwissenschaft, 2te AufL, 1903, Bd. II, S. 90—176, J. Beauverie: Le bois, 1905, og O. D. Chwolson: Lehrbuch der Physik, I, 1902, S. 692—745.