Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
59 vil kræve det modsatte. Egenskaber, der er af største Værdi for den ene Kunde, kan i en andens Øjne være ganske betyd- ningsløse eller endog skadelige. Endnu stærkere fremtræder dette Forhold, naar vi kommer til Raaemnet, saaledes som Træ sædvanlig forekommer ude i Skoven: En Kommission, bestaa- ende af en Hjulmand, en Bødker, en Skibsbygger, en Havne- bygger, en Husbygger og en Møbelsnedker, vilde dele sig i seks Mindretal, naar den skulde give Regler for Kvaliteten af Ege- træ, og lignende Forhold vilde gælde ved Bedømmelsen af Bøg. Hertil kommer, at Producenten, Skovbrugeren, ofte ikke sælger til Forbrugeren, men til en Haandværker eller en Fa- brikant, hvis Interesser kun for en Del falder sammen med Forbrugerens, særlig hvis denne ikke er meget trækyndig: Den, der skal eje en Stol, vil sætte Pris paa, at Stoletræet er haardt, saa det kan staa sig godt over for Stød, Slag og det langsomme Slid i Sammenføjningerne, hvorimod den, der laver Stolen, ønsker, at det Træ, han skal bearbejde, maa være blødt, po- røst og »mildt«, saa at det er let at behandle, tager godt mod Bejdse og Politur og ikke slaar sig for stærkt under Udtørring. Fuldt saa vigtigt er dog et andet Forhold: Den, for hvem Træ er Raamateriale, maa i første Række se paa, at det giver et stort Udbytte af de Genstande, han vil fremstille, og her er det hverken Vægtfylde, Styrke eller Aarringens anatomiske Byg- ning, der gør Udslaget, men en Række af de ovenfor omtalte simple morfologiske Forhold: Størrelse, Form og Tilvækstens Lejring, hvilken sidste atter hænger nøje sammen med Fore- komsten af Knaster, Tveger og andre Uregelmæssigheder. De store Dimensioner giver, hvor Træet skal sønderdeles stærkt, sædvanlig det højeste Udbytte, og ofte vil det særlig være Mæng- den af prima Varer, der varierer. Begrebet Kvalitet er saaledes langt mere sammensat, end man tidligere har antaget. Indsigt i Anvendelsen saavel som i Tilvirkningen er nødvendig, naar man skal bedømme Kvaliteten, og denne kan i mange Tilfælde ikke fastsættes almengyldigt. Dog kan man i Almindelighed stille Skovbruget det Maal: med* rimelige Ofre at frembringe rent Træ og ret Træ: knastefri, sunde, ranke, jævnføre Stammer af anselige Dimensioner og med tilnærmelsesvis konstant Aarringsbredde.