Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

63 Paa de Skovdistrikter, der blev stærkest medtagne af de store Storme 10.—12. Februar 1894 og 25.—26. December 1902, strakte Opskovningen af det faldne Træ sig over to eller flere Aar, og efter en Storm 26.-27. Oktober 1870, i hvilken der faldt over 1 Million Kubikmeter paa Fyrst Schwarzenbergs Godser i Böhmerwald, fik man det første Aar kun op- skovet 1 pCt. af det faldne Træ. Efter Stormen fulgte uhyre Angreb af Barkbiller. Undertiden kan en regn- førende Storm, naar Jorden er opblødt, trykke de unge Træer i Bevoksningens Vindside skæve uden at vælte dem; de søger da senere at rette sig op, og Stammen bliver krum, sa- beldannet. Lige saa vigtig som Stormens voldsomme Øde- læggelser er i vore Skove Blæstens stadige Virk- ning, der ad mange Veje paavirker Træformen uhel- digt, snart ved at svide Skuddene, snart ved at bringe det ene Træ til at piske det andet eller gnave det, hvor Stammerne støder sammen (Fig. 22). Lynet kan flænge Bar- ken eller kløve Træet, men kan ogsaa undertiden splin- a Fig 21. a Rodklods af Rødgran med Overvoks- nings-Valke, Maalestok 1:4. b Længdesnit gennem a, Maalestok c. 1 : 7. Efter A. Holten. tre det fuldstændigt (Fig. 23). Alt andet lige rammes fritstaaende Træer mest af Lynet, men der er stor Forskel paa den Hyppig-