Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
Fig. 22. Bøg, gna- vet af et nærstaa- ende Træ. Maale- stok 1:6. hed, med hvilken de forskellige Træarter bliver ramte, og sær- lig udsat synes Granen og Egen at være. Det gælder om Lyn som om Storm, at de ofte beskadiger Træet indvendig, hvilket da først senere kommer for Dagen, enten under Væksten eller senere ved Oparbejdningen. Isslag kan vælte hele Træer eller brække større og min- dre Grene, undertiden endog i store Mængder. Saaledes faldt der 17.—19. Februar 1880 paa Glorups Skov- distrikt henved 2 m3 pr. ha som Følge af Is- slag; selv store Træer paa et Par Kubikmeter blev væltede ved Ismassernes Tryk. S ne tryk kan bøje og knække Opvæksten og de unge Træer, afrive Grene og Toppe, ja vælte hele Bevoksninger, først og fremmest af Naaletræer, men for Ungskovens Vedkommende dog ogsaa af Løvtræ. Særlig udsat synes Bjærg- fyrren og Hvidgranen at være, og den frem- komne Skade kan være meget anselig: Snestor- men 12.—14. November 1901, der ramte Midt- jylland, menes her endog at have voldet Skov- bruget større Tab end nogen anden Naturulykke fra de sidste Aartier. Mest af alle Træarter led Lærk, dernæst Hvidgran, men ogsaa Skovfyr, Rødgran og Bjærgfyr tog megen Skade. I Lande, hvor Snestorme kan forefalde mellem Løvspring og Løvfald, formaar de at bøje Bøgestangskov til Jorden, og paa Bjærgskraaninger, ned ad hvilke Sneen glider, maa man plante i Rækker efter det stærkeste Fald. Undertiden kan Hagl ramme Barken med en saadan Kraft, at den bliver knust og tørrer hen, hvorved der fremkommer Saar, som vanskelig overvokser. Denne Be- skadigelse fremkommer dog kun sjældent her i Landet, men jævnlig i Udlandet paa glatbarkede Træarter, saasom Bøg, og fortrinsvis paa Ungskoven. De frembragte Saar aabner ofte Adgang for Snyltesvampe. Langt større Værdier ødelægges dog ved Ild. Snart er det kun mindre Dele af Træet, der dræbes (Fig. 27, Side 69), snart er det hele Træer eller vidtstrakte Bevoksninger, som gaar til Grunde, maaske endog fortæres af Ilden. Mest udsat for Ilds-