Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 22. Bøg, gna-
vet af et nærstaa-
ende Træ. Maale-
stok 1:6.
hed, med hvilken de forskellige Træarter bliver ramte, og sær-
lig udsat synes Granen og Egen at være. Det gælder om Lyn
som om Storm, at de ofte beskadiger Træet indvendig, hvilket
da først senere kommer for Dagen, enten under Væksten eller
senere ved Oparbejdningen.
Isslag kan vælte hele Træer eller brække større og min-
dre Grene, undertiden endog i store Mængder. Saaledes faldt
der 17.—19. Februar 1880 paa Glorups Skov-
distrikt henved 2 m3 pr. ha som Følge af Is-
slag; selv store Træer paa et Par Kubikmeter
blev væltede ved Ismassernes Tryk.
S ne tryk kan bøje og knække Opvæksten
og de unge Træer, afrive Grene og Toppe, ja
vælte hele Bevoksninger, først og fremmest af
Naaletræer, men for Ungskovens Vedkommende
dog ogsaa af Løvtræ. Særlig udsat synes Bjærg-
fyrren og Hvidgranen at være, og den frem-
komne Skade kan være meget anselig: Snestor-
men 12.—14. November 1901, der ramte Midt-
jylland, menes her endog at have voldet Skov-
bruget større Tab end nogen anden Naturulykke
fra de sidste Aartier. Mest af alle Træarter led
Lærk, dernæst Hvidgran, men ogsaa Skovfyr,
Rødgran og Bjærgfyr tog megen Skade. I Lande,
hvor Snestorme kan forefalde mellem Løvspring
og Løvfald, formaar de at bøje Bøgestangskov
til Jorden, og paa Bjærgskraaninger, ned ad
hvilke Sneen glider, maa man plante i Rækker
efter det stærkeste Fald.
Undertiden kan Hagl ramme Barken med
en saadan Kraft, at den bliver knust og tørrer hen, hvorved
der fremkommer Saar, som vanskelig overvokser. Denne Be-
skadigelse fremkommer dog kun sjældent her i Landet, men
jævnlig i Udlandet paa glatbarkede Træarter, saasom Bøg, og
fortrinsvis paa Ungskoven. De frembragte Saar aabner ofte
Adgang for Snyltesvampe.
Langt større Værdier ødelægges dog ved Ild. Snart er det
kun mindre Dele af Træet, der dræbes (Fig. 27, Side 69), snart
er det hele Træer eller vidtstrakte Bevoksninger, som gaar til
Grunde, maaske endog fortæres af Ilden. Mest udsat for Ilds-