Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

79 stændig; derfor rammer man Pæle helt ned under Grundvand- spejlet og beskytter Skibe og Bolværker særlig godt i Vand- gangen. Ved meget stærk Opvarmning kan man dræbe alle Forraadnelses-Kim paa Træets Overflade, og naar Træ er sæn- ket helt ned i rent Vand, der helst tillige maa være koldt, kan det holde sig meget længe. En Række af de højere Svampe, der er nævnte ovenfor, kan angribe det lagrede og anvendte Træ, særlig hvor det er udsal for Fugtighed; farligst er vel Polyporus vaporarius, som er særlig udbredt i Væksthuse og andre Bygninger med varm, fugtig Luft. Nogle Tømmersvampe optræder udelukkende eller i hvert Fald overvejende paa det anvendte 1 ræ. Dette gælder saaledes om Korkhat (Lenzites sæpiaria og L. abietina) der gør stor Skade paa Plankeværker, Stakitter og Lægtehegn, og Sej hat (Lentinus lepideus) der bl. a. ødelægger en Mængde Jærnbane- sveller. Ingen anden Svamp kan dog i Skadelighed maale sig med Hussvampen (Merulius lacrymans), der er saa meget far- ligere, som den kan vokse i tørre Rum, naar blot der et Sted i Bygningen eller dens Nærhed findes Fugtighed, til hvilken den har Adgang. Svampen ødelægger fortrinsvis Tømmer- værket, men ogsaa Gulvbræder, ja endog Møbler, Linoleum, Tagrør, Bøger, Papirer og Lærredet i Malerier. Tømmersvampene angriber selve Træsubstansen, saaledes at nogle fortrinsvis tilintetgør Cellulosen, medens andre lever af Ligninets forskellige Bestanddele, samtidig med at de fortærer Stivelse, Æggehvidestoffer m. m. Disse letfordærvelige Stoffer spiller en fremragende Rolle som Næring for Insekter og for de egentlige Forraadnelsesorganismer. Derfor bliver Splinten hurtig ormeædt og frønnet, og derfor angribes Træ, der er transpor- teret over Land, mere af Orm end flaadet Træ, men hvis dette ligger i Vandet alt for længe, kan det let raadne. Man har tidligere forklaret den gamle Erfaring, at Fæld- ningstiden under visse Omstændigheder kan have Betydning for Varigheden, paa den Maade, at de kvælstofholdige Forbindelser, maaske ogsaa nogle Kulhydrater, skulde være i en mere opløst Tilstand, d. v. s. lettere tilgængelige for Forraadnelse, om Som- meren end om Vinteren. Denne Forestilling om Stollernes Om- dannelse er imidlertid, naar Talen er om de indre Dele af Gavn- træet, ikke rigtig, og man kan let finde andre, mere nærliggende Aarsager til, at Varigheden undertiden staar i Forbindelse med