Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Fældningstiden. Det vinterfældede Træ udtørres ved en lavere
Varmegrad, altsaa langsommere, og faar derved færre og mindre
Revner end det sommerfældede, især naar dette faar Lov at
ligge hen uden at blive oparbejdet og lagret med Omhu. Frem-
deles bliver Træ, der er fældet og oparbejdet om Vinteren, mere
tørt, inden det skal anvendes, f. Eks. til Husbygning, end det
der fældes om Foraaret og i Forsommeren. I Udlandet kom-
mer det vinterfældede Træ ofte fortrinsvis fra Sletternes og Lav-
bjærgenes Skove, d. v. s. det underkastes en kortvarig Forsen-
delse over Land, hvorefter det hurtig bliver oparbejdet, hvor-
imod Sommerfældning, af Hensyn til Vinterens Snelæg, ofte
anvendes i Højbjærgene, hvorfra Træet da bliver flaadet ned
til Oparbejdningsstedet, som det maaske ikke naar før et eller
halvandet Aar efter Fældningen, hvortil der for Granens Ved-
kommende hyppig er knyttet en Afbarkning som Værn mod
Barkbiller. Endnu maa tilføjes, at det Træ, der er fældet i
Vinterens første Halvdel, kan naa at blive halvtørt paa Over-
fladen, inden Foraarsvarmen tillader Svampesporerne at spire,
medens det sommerfældede Træ, der, især hvis det er af-
barket, snart bliver fuldt af Smaarevner, frembyder en ypper-
lig Spiringsbund, idet Revnerne, der aabner sig i tørt Vejr
og atter lukker sig, naar Luften er fugtig, fører ind til vandrige
Aarringe.
Her i Landet kan Oparbejdningen foregaa saa hurtigt, at
vi kan henlægge Skovningen til den Aarstid, der passer os
bedst, medmindre Køberne stiller særlige Fordringer og vil be-
tale for at faa disse opfyldt. At Vinterfældning ikke i og for
sig har stor Betydning, fremgaar af at man bruger meget som-
merfældet Træ til Skibsbygning.
De forskellige Træsorter har en højst forskellig Evne til at
modstaa Forraadnelse saavel som Angreb af højere staaende
Svampe og af Insekter. For den enkelte Træsort gælder det
gennemgaaende, at Varigheden følges med Vægtfylden, Tæt-
heden, men meget kommer her ogsaa an paa Behandlingen, og
ved kunstige Midler kan vi i høj Grad forøge Træets Varighed,
hvilket skal omtales senere.