Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

86 end Stilkegen, tekniske Egenskaber. Hos os skelner man mellem de to Træsorter, har efterladt en mørk Plet. Naturlig Størrelse. Fig. 36. Tværsnit af en Eg, visende en Beskadigelse der er overvokset, men Efter D. Funch. tvende Arter Træ af samme Beskaffenhed, men da Vinteregen i Udlandet ofte vokser paa magrere Jord og i et køligere Klima følger heraf gennemgaaende nogen Forskel i i Handelen ikke naar de begge er fejlfri, men man mener, at Vinteregen særlig ofte har Frostrevner (den er iset), hvilket da forringer Værdien kendeligt. — Vor Produktion af Vintereg er kun ubetydelig, dog er Træarten noget mere udbredt, end man alminde- ligt mener. Rød Eg (Quer- cus rubra), fra Amerika, er, lige- som flere beslæg- tede Arter, mere løst bygget end Stilkeg og regnes for mindre værdi- fuld, men leverer dog en meget brug- bar Vare og ud- mærker sig ved at vokse meget hur- tigt, selv paa let Jord, saasom le- ret Sand og Grus. Arten dyrkes nu og vil allsaa fremtidig komme i Handelen. en Del i vore Skove Farven er i Regelen rødlig, Barken ihiddeltyk. Tyrkisk Eg (Quercus cerris) er tungere og haardere end Stilkeg; Træsorten er rødligbrun, tungtspaltelig, lidet varig; Brændkraft som Bøgens. Forekommer kun sjældent hos os og bør ikke dyrkes i Skoven. Ælm (Ulmus montana). Et stort Træ. Formen ofte god; dog forekommer Tveger hyppigt, og Træer, der staar spredt i anden Løvskov, er ofte knastede, fordi de som unge har været forud i Væksten. Aarringen noget kantet, Organernes Lejring bugtet. Store Kar i Vaarveddet, periferiske Bølgelinier af smaa Kar i Høstveddet. Middelstore Marvstraaler. Tegningen meget smuk, Farven rødbrun. Træet er meget stærkt, bøjeligt og varigt