Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
Jordflytning. 95 Paa Afgravningsstedet har man tidligere ført Sporet eller Forgreninger deraf stumpt ind imod Bagskrænten og forlænget dem efterhaanden som denne rykkede tilbage. Men Arbejdet gik paa den Maade kun langsomt fra Haanden. Der kunde kun læsses en enkelt Vogn paa hvert Spor, maaske nogle flere ved at tage Trillebore til Hjælp derved, men Angrebslinien blev for kort til, at Arbejdet kunde fremmes synderligt ved Brug af Trillebore. I den nyere Tid afgraver man i Lag af 10 til 15 Fods Tykkelse, lægger ved den første Grøfts Grav- ning Sporet af fornøden Længde paa selve Jordoverfladen, og ellers paa Bunden af det afgravede, iværksætter Sænkningen gjennem Laget lidt efter lidt som omtalt i 48 og udvider, naar Grøften er fremstillet, denne til den Brede, som fordres, ved Afgravning af Sideskrænterne. Paa denne Maade kan man helt igjennem faae lange Angrebslinier. Der kan, navnlig i Begyndelsen, blive stærke Fald, men man kan efterhaanden formindske dem, ved at variere Lagtykkelsen. Fald af 1 Fod paa 100 volder ingen Vanskelighed, og ved Lokomotivdrift gaaer man endog til Fald af 1 Fod paa 30. Ved stærke Fald kan man anlægge selvvirkende Ramper med Fald af 1 Fod paa 6 til 20 Fod, paa hvilke de læssede Vogne kunne trække de tomme op, idet de selv gaae ned. Der maa være to Spor paa en saadan Rampe og S formede Forbindelsesspor med Sporskifter oppe og nede. Nær ved Rampen er der paa det høje Terræn anbragt en Skive med Snorløb af Diameter lig Af- standen imellem Spormidterne i en Plan parallel med Rampen. Om denne Skive er Tovet (Kjæden) ført, der forbinder de læs- sede og tomme Vogne med hinanden. Der maa være Bremser paa Vognene eller paa Skiven eller begge Steder. De Besvær- ligheder, som stærke Fald kunne volde, hæves ganske, naar man gjor Brug af den ogsaa i 48 omtalte Stollebygning, der i den nyere Tid har fundet ikke faa Anvendelser. Naar Jord skal flyttes opad, saasom hvor en Dæmning skal opføres af Sideudgravningsjord, eller Jord fra en Gjennem- skæring oplægges ved Siden, kan der undertiden blive Stig- ninger , der ere stærkere end den til Raadighed staaende Be- vægekraft tilsteder at anvende. Der kan da blive Brug for Ramper, ved hvis øverste Ende der etableres en Hestegang