Jordarbejde

Indledning. 9 Passagen. Efter et mislykket Forsøg paa at bygge Sluser i Elven, blev der i Aarene 1793 til 1800 bygget en Omløbskanal udenom dem, Trolhätt akan alen. Den gaaer gjennem Åkersjo, har noget over | Mils Længde og 8 Sluser. I Aarene 1838 til 1844 blev denne Kanal udvidet og forsynet med større Sluser. Götakanalen kan nu i sin Helhed befares af mindre søgaaende Skibe. Hvad endelig vort Land angaaer, da har det kun faa sejlbare Vandløb og næppe Brug for Skibsfartskanaler til deres indbyrdes Forbindelse. De gu dum lundske Kanaler i Jylland tjene fornemmelig blot til Afvanding, Esrom Kanal, der oprindelig er anlagt for Udskibning af Brænde, er nu op- given som Vandvej, og Frederiksværk Kanal, der leder Arresoens Vand til Isefjord, benyttes heller ikke til Sejlads. Men Landet har i Forhold til sin Størrelse en meget lang Kyststrækning samt mange Indhave, Fjorde og Sunde, som kunne bcfærdes af søgaaende Skibe. For mindre Skibe af denne Slags lod den danske Regjering i Aarene 1777 til 1785 Ejder kan alen anlægge, og i 1857 til 1860 Frederik den Syvendes Kanal. Den første forbinder Ejderen og derved Vesterhavet med Østersøen, er 5| Mil lang og har 6 Sluser, den sidste forbinder de ved Logstør Grunde adskilte Dele af Limfjorden med hinanden, er lidt over * Mil lang og har ingen Sluser. Ogsaa Odense Kanal kan nævnes her. Den er bygget i Aarene 1795 til 1804, er 1> Mil lang og har ingen Sluser. 4. En Skibsfartskanals liojest liggende Deling kaldes dens Topdeling. Eftersom denne ligger ved den ene Ende af Kanalen, eller tilnærmelsesvis midtvejs, kalder man Kanalen enkelt- eller togrenet. I en enkeltgrenet Kanal have Sluserne Fald fra Topdelingen til den modsatte Ende, i en togrenet Kanal fra Topdelingen til enhver af Enderne. Har det Terræn, hvorigjennem en Kanal skal føres, paa hele Linien Fald i samme Retning, passer det for en enkelt- grenet Kanal, har det dels Fald i den ene, dels i den mod- satte Retning, for en togrenet. Omløbskanaler og de Side- eller La ter al kanal er, man nu og da anlægger langs med iovrigt sejlbare Vandlob, ere næsten altid enkeltgrenede.