Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
yøWWIMIIL IIl| ■! 12 1. Vandløbsregulering og Kanalbygning. paa ikke-kanaliserede Vandlob, naar Bevægelsen skal foregaae opad (jfr. 1 og 2). Trækket sker ved Mennesker, dog hyppigere ved Heste, og det forudsætter en Trækvej, ad hvilken Mand- skabet. og Hestene skulle gaae, og den inaa ligge saa nær som muligt ved Sejlløbet og have samme Retning som dette. Paa Kanaler, hvor Trækvejen i Reglen kan komme Sejlløbet nær, gjores Træklinen fast i selve Fartøjet, paa Vandløb, hvor Af- standen ikke altid kan være saa lille, og Træklinen altsaa bliver længere, gjor man den sædvanligvis fast ved Skibets Mast. Godsbefordringen foregaaer stedse med kun ganske ringe Hastighed, men Person- og Postbefordring maa foregaae med starre Hastighed, dog sjeldent over 1 Mil i Timen. Den sidste Befordring kræver Heste og et stort Forspand, og end- videre, naar Vejen er lang, at der er tilstrækkelig mange Skifte- heste. Man har ved Kanaler undertiden Trækveje ved begge Sider, men man hjælper sig ogsaa ofte med en Trækvej. Paa Vandløb har man saa godt som aldrig mere end en. Naar to Fartøjer skulle gaae forbi hinanden!, maa det af dem, som er Trækvejen fjernest, mindske Trækket, for at det andet Fartøj kan gaae over den sunkne Line. Er det nødvendigt at lade den enkelte Trækvej snart ligge ved den ene, snart ved den anden Side, maa den helst skifte Plads ved en Bro, ad hvilken det trækkende Mandskab og Hestene kunne komme over. Ellers maa enten Fartøjet bruges som Færge eller en særegen Færge etableres, og des vil da lides et større Tidstab, især naar der er Strom, som besværliggjor Manøvreringen. Broer kunne iøvrigt ogsaa foranledige Ophold, naar de nemlig have Aag eller Piller imellem Trækvejen og Sejlløbet; thi da maa Træk- linen kastes los under Passagen. Dog er det heraf flydende Tidstab sjeldent ret stort, især ikke paa Kanaler. Der kan ogsaa træffes Foranstaltninger til Formindskelse af Tidstabet. c) At bevæge Far tojerne ved Damp anvendes i den nyere Tid hyppigt paa Vandlob (jfr. 1 og 2). Man forsyner Fartøjerne enten med Hjul eller Skrue og i begge Tilfælde med en Dampmaskine som Motor. Da Lasterummet derved forringes indretter man sig ofte paa at bruge Dampbaadene som Bugserbaade, d. e. de indtage ikke selv Ladning, men fore andre, sjeldent over otte ladede Fartøjer frem. Det er