Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
yøWWIMIIL IIl| ■!
12 1. Vandløbsregulering og Kanalbygning.
paa ikke-kanaliserede Vandlob, naar Bevægelsen skal foregaae
opad (jfr. 1 og 2). Trækket sker ved Mennesker, dog hyppigere
ved Heste, og det forudsætter en Trækvej, ad hvilken Mand-
skabet. og Hestene skulle gaae, og den inaa ligge saa nær som
muligt ved Sejlløbet og have samme Retning som dette. Paa
Kanaler, hvor Trækvejen i Reglen kan komme Sejlløbet nær,
gjores Træklinen fast i selve Fartøjet, paa Vandløb, hvor Af-
standen ikke altid kan være saa lille, og Træklinen altsaa
bliver længere, gjor man den sædvanligvis fast ved Skibets
Mast. Godsbefordringen foregaaer stedse med kun ganske
ringe Hastighed, men Person- og Postbefordring maa foregaae
med starre Hastighed, dog sjeldent over 1 Mil i Timen. Den
sidste Befordring kræver Heste og et stort Forspand, og end-
videre, naar Vejen er lang, at der er tilstrækkelig mange Skifte-
heste. Man har ved Kanaler undertiden Trækveje ved begge
Sider, men man hjælper sig ogsaa ofte med en Trækvej. Paa
Vandløb har man saa godt som aldrig mere end en. Naar
to Fartøjer skulle gaae forbi hinanden!, maa det af dem, som
er Trækvejen fjernest, mindske Trækket, for at det andet Fartøj
kan gaae over den sunkne Line. Er det nødvendigt at lade
den enkelte Trækvej snart ligge ved den ene, snart ved den
anden Side, maa den helst skifte Plads ved en Bro, ad hvilken
det trækkende Mandskab og Hestene kunne komme over. Ellers
maa enten Fartøjet bruges som Færge eller en særegen Færge
etableres, og des vil da lides et større Tidstab, især naar der
er Strom, som besværliggjor Manøvreringen. Broer kunne
iøvrigt ogsaa foranledige Ophold, naar de nemlig have Aag
eller Piller imellem Trækvejen og Sejlløbet; thi da maa Træk-
linen kastes los under Passagen. Dog er det heraf flydende
Tidstab sjeldent ret stort, især ikke paa Kanaler. Der kan
ogsaa træffes Foranstaltninger til Formindskelse af Tidstabet.
c) At bevæge Far tojerne ved Damp anvendes i den
nyere Tid hyppigt paa Vandlob (jfr. 1 og 2). Man forsyner
Fartøjerne enten med Hjul eller Skrue og i begge Tilfælde
med en Dampmaskine som Motor. Da Lasterummet derved
forringes indretter man sig ofte paa at bruge Dampbaadene
som Bugserbaade, d. e. de indtage ikke selv Ladning, men
fore andre, sjeldent over otte ladede Fartøjer frem. Det er