Jordarbejde

202 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. kan indlede Slusernes Vand gjennem Stigbordsaabningen C. Dette Vand løber sammen med det, der samler sig i Renden a, hidrørende fra Utætheder, gjennem Ledningen D til en større Beholder, hvorfra det ved en af en Dampmaskine bevæget Pumpe føres op i Kanalen oven for Skraaplanen. Vognen er som en Blokvogn, firhjulet og saa meget højere ved den nedad vendte Ende end ved den opad vendte, at det Fartøj, der staaer paa den, i Slusen kan have sin Bund vandret. Vognen har en Galge, fra hvilken der udgaaer Kjæder, som gjores faste i det paa Vognen stillede Fartøj. I Galgen er ogsaa det Tov fastgjort, hvorved Vognen bevæges. Det er ført over en Lederulle E til Bommen F, om hvilken det er viklet. De til de to Spor hørende Tove ere viklede om Bommen F i modsatte Retninger. Ved det store Bremsehjul G, som sidder paa dennes Axe, kan man moderere Hastigheden, om den maatte blive for stor. Hænder det, at et tomt Fartøj maa bringes op, uden at der er et ladet at bringe ned, iværksættes Bevægelsen ved, at nogle Mand dels virke gjennem et Spil paa E. dels umiddelbart paa Bremsehjulets Arme. Ved Skraaplanens nederste Ende er der ingen Sluse- Sporene ere her fortsatte saa langt ned, at det ladede Fartøj kan forblive paa sit Spor, til det bliver baaret af Vandet. Slusen ved den øverste Ende vilde kunne falde bort, naar man vilde forlænge Skraaplanen noget op over Overvandets Spejl, t. Ex. 1 Fod, og tilføje en ny Skraaplan med Fald i modsat Retning, sluttende sig til den første, og fortsætte den til Kanalens Bund. Anlæget vilde da faae en Ryg, ligesom det i Fig. 103 viste. Der findes i Shropshire ikke langt fra den ovenfor omtalte Kanal en anden, der er noget større, med tre paa hinanden følgende Skraaplaner. Her haves ingen Sluser ved den øverste Ende af Skraaplanerne. Paa denne Kanal, der er anlagt i Slutningen af forrige Aarh undrede, gaaer der ogsaa ladede Fartøjer ned og tomme op, og de ladede Fartøjer trække de tomme op. Disse Skraaplaner ere derfor ogsaa forsynede med 2 Spor. Bevægelsesmekanismen er i det væsentlige ind- rettet som den i Fig. 104 viste, dog maae vi tænke os, at Lederullen E er rykket en Del længere bort fra Bommen F.