Skibes Stabilitet
Forfatter: J. Bruhn
År: 1917
Forlag: Norges Handels Og Søfartstidendes Kartavdeling
Sted: Christiania
Sider: 100
UDK: 629.120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
at foretage indgaaende Beregninger bliver der dog i Almin-
delighed ikke Tid, i det Øieblik en Bestemmelse skal
træffes. Derimod vil der i ethvert Tilfælde som Regel kunne
foretages en mere eller mindre nøiagtig Stivhedsbestem-
melse, der i forbindelse med de forøvrigt foreliggende
Omstændigheder i saagodtsom alle Tilfælde vil være indgaa-
ende nok til, at en Bestemmelse angaaende Stabilitetens Til-
strækkelighed kan træffes.
Det er ofte blevet forsøgt at etablere en Forbindelse mel-
lem Skibsingeniørerne og Skibsførerne angaaende Spørgs-
maalet om Skibes Stabilitet, derved at de første har over-
ladt de sidste udførlige Beregninger med Stabilitetskurver,
Metacenterkurver etc. Dette har imidlertid vist sig at være
af tvilsom Nytte, fordi det omhyggelig udarbeidede Mate-
riale saa godt som altid af Førerne blev lagt tilside og i
ethvert Fald aldrig benyttet som forudsat. Tiltrods herfor
maa det siges, at i det Hele og Store foregaar Skibsfarten
uden mange Kantringsuheld. Dette viser, at der er intet
radikalt uheldigt ved det nuværende Forhold, og det synes
derfor naturligst i størst mulig Udstrækning at bibeholde
den nuværende Ordning, hvorved det overlades til Skibets
Fører selv at bestemme, hvorledes han vil overbevise sig om
g • Tilstedeværelsen af den tilstrækkelige Stabilitet.
Naar jeg ved en Behandling af Spørgsmaalet om Skibes
Stabilitet er begyndt med at omtale Stabiliteten af Gjern
stande hvilende paa et fast Underlag, saa. er det fordi jeg
har fundet, at de fleste Personer i Reglen hurtigere faar
Forstaaelsen af det sidste Spørgsmaal og derfor lettest
gjennem dette naar til Oversigt over Spørgsmaalet angaa-
ende flydende Gjenstandes Stabilitet. Bredt seet er der
ingen Forskjel paa de to Tilfælde. En Mand, der styrer
en tungt læsset Vogn ned over en bakket og daarlig Vei,
har i Virkeligheden ganske samme Problem at løse og
samme Ansvar om end i mindre Skala, som den der styrer
et dyblastet Skib over et oprørt Hav, og den mathematiske
Læser vil let kunne etablere den nøiagtige Forbindelse
mellem de to Tilfælde.
Jeg har ofte tidligere tænkt at skrive denne lille Frem-