Skibes Stabilitet

kel, og Skibet kan da siges at være stabilt i denne krængede Stilling. Kurven B Fig. 35 viser det Tilfælde, hvor Stivheden er reduceret til lidt mindre end Nul, nemlig til 4- 10 Fod Ton. Som det vil sees, falder Stabilitetskurven paa fra 0 ti] 17° Krængning, nedenfor Linje O C, hvilket betyder, at Skibet her er ustabilt. Det falder altsaa over indtil Krængnings- vinklen 17° er naaet, men der bliver det liggende, og der er ingen Fare for yderligere Krængning forudsat, at Stabiliteten for videre Krængning bliver tilstrækkelig stor. Paa Grund af at Stivheden er saa liden, vil en forholdsvis liden Vægts Flytning ombord eller en forholdsvis svag Paa- virkning af Vind eller Sjø imidlertid kunne foraarsage en større Krængning. Foregaar en saadan Krængning til samme Side som Skibet allerede krænger til, sig til Styr- bord, saa vil det, naar den flyttede Vægt flyttes tilbage, eller hvor Paavirkning af Vind eller Sjø ophører, svinge tilbage til sin Stilling ved 17° Krængningsvinkel. Krænges Skibet imidlertid til Bagbord til en større Vinker end 17°, det vil sige til den oprette Stilling, saa vil det falde helt over til en Krængning paa 17° til Bagbord. Denne Til- stand er kjendt for Exempel for Skibe med en høi Træ-Dæks- last, og som ovenfor sagt, behøver den ikke nødvendigvis at medføre nogen direkte Fare. Paa den anden Side bør et Skib i denne Tilstand, det vil sige med Slagside, ikke ansees for at være i sjødygtig Stand, da uheldige tilstødende Om- stændigheder let kan gjøre, at Situationen kan blive farlig, som naar for Exempel Sjøen slaar bort en Del av Dæks- lasten paa den ene Side. Paa Grund af Mangel paa Stivhed vil Skibet derved krænge voldsomt til den modsatte Side og mulig kantre helt. Det maa selvfølgelig være Forudsætningen, at al Last i et Skib er saaledes anbragt, at ingen væsentlig Del af den kan flytte sig ved Skibets Bevægelser i Sjøen. En saa- dan Flytning til Siden under Skibets Krængning vil nemlig kunne faa uheldige Følger derved, at den foraarsager yder- ligere Krængning eller endog Kantring. Af hvad der er forklaret i et tidligere Kapiteî, vil Virkningen af en saadan