Skibes Stabilitet
Forfatter: J. Bruhn
År: 1917
Forlag: Norges Handels Og Søfartstidendes Kartavdeling
Sted: Christiania
Sider: 100
UDK: 629.120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bestemmelsen af Skibes Stabilitet.
I det Foregaaende er det blevet vist, hvorledes mindre
Gjenstandes Stabilitet let lader sig bestemme ved direkte
Krængning. Er Gjenstanden en almindelig Robaad eller
mindre Seilbaad, saa kan den nøiagtige Stabilitet bestem-
mes paa samme Maade for Exempel ved at man anbringer en
tilstrækkelig stor Vægt midtskibs og saa flytter den grad-
vis fra denne Stilling ud til Baadens Side. For hver Kræng-
ningsvinkel er Stabiliteten da: Vægten multipliceret med
den horizontale Afstand mellem dens oprindelige Stilling
os den til den omhandlede Krængningsvinkel svarende
Stilling.
Lad saaledes Fig. 23 forestille et Fartøi, der er krænget
til den. viste Vinkel ved, at Vægten V er flyttet fra A til B.
Stabiliteten ved denne Krængningsvinkel er da Produktet
af V og af den horizontale Afstand a mellem Vægtens op-
rindelige og nye Stilling. Maales V i Ton og a i Fod bliver
Stabiliteten V X a maalt i Fod Ton. For mindre Kræng-
ningsvinkler kan Stabiliteten som sagt bestemmes ved at
Vægten V flyttes over en mindre Del af Afstanden fra A
til B. Er Vægten V delbar, saa er det imidlertid ofte lettere
istedetfor at flytte hele Vægten V over en mindre Del af
Afstanden AB at flytte endel af Vægten V over den hele
Afstand AB. Resultatet bliver selvfølgelig det samme,
naar kun Produktet af Vægten og den Afstand, over hvil-
ken den flyttes, er det samme. Saalænge Krængningsvinklen
ikke naar op til det Punkt, hvor Stabiliteten naar sit Maxi-
mum, behøves for smaa Fartøier ingen særlige Forsigtig-
hedsforanstaltninger ved en saadan Krængning. Hvis man
uden videre fortsatte Krængningen til det Punkt, hvor Sta-