Skibes Stabilitet

w à" i g Ht tsrr naar Skibet har en Stivhed af 710, 480, 250 og 20 Fod Ton begyndende med den Kurve, der viser Skibets største Sta- bilitet naar lastet til 20 Fods Dybgaaende. Kurven C svarer saaledes til en Stivhed, der er 230 Fod Ton mindre end den Kurven D svarer til, Kurven B til en Stivhed 230 Fod Ton mindre end den C svarer til og Kurven A 230 Fod Ton mindre end den Kurven B svarer til. Det vil bemærkes, at Re- duktionerne i Stabiliteten ved enhver Krængningsvinkel er ligesom Reduktionen i Stivheden lige stor. Det samme vil sees at være Tilfælde med de i Fig. 28 viste Kurver. Naar Stivheden reduceres, formindskes Stabiliteten jevnt overalt, og det omvendte er Tilfælde, naar Stivheden forøges. For alle Dybgaaende af samme Skib og forøvrig for alle Skibe hvad end Typen er vil Stabiliteten forøges ved en Forøgelse af Stivheden ganske som vist ved Kurverne i Fig. 27 og 28. Fribord. For at faa Oversigt over den Indflydelse, som Størrelsen af et Skibs Fribord har paa Stabiliteten er det hensigts- mæssig at fremstille en Del Stabilitetskurver for samme Skib, men for forskjellig Fribord. Fig. 29 viser nye Stabilitetskurver for det Skib, for hvilket de i Fig. 27 og 28 viste Kurver angiver Indflydelsen af Placeringen af Last og Ballast. Fribordet varierer fra 0.1 til 0.7 af Skibets Dybde. Det vil sige det svarer til Variationer helt fra meget dybt lastet eller overlastet til ballastet eller endnu lettere Tilstand, medens Skibets Stiv- hed forbliver den samme, nemlig 100 Fod Ton. Det vil af de i Fig, 29 viste Kurver fremgaa, at Størrelsen af et Skibs Fribord har en meget stor Indflydelse paa Stabilite- ten. Naar Skibet er saa dybt lastet, at Fribordet kun er 0.1 af Skibets Dybde, saa naar Stabiliteten sit Maximum ved cirka 10° Krængning og forsvinder helt ved cirka 22° Krængning. Øges Fribordet til 0.2 af Skibets Dybde, for- øges Stabiliteten overordentlig meget og forsvinder først ved cirka 55° Krængning. Forøges Fribordet til 0.3 af Skibets Dybde, øges Stabiliteten atter meget og den forsvinder da