Skibes Stabilitet

nn blandt andet faa&t Opfatningen af ved endel Undersøgelser, jeg fra Tid til anden har maattet foretage eller deltage i som for Exempel en Undersøgelse for den argentinske Regjering angaaende Krydseren «Buenos Aires», der under Prøveturen krængede saa voldsomt, at der opstod Tvil med Hensyn til dens Stabilitet, og en Undersøgelse for den bel- giske Regjering angaaende Stabiliteten af Kadetseilskibet „Comte de Smet de Naeyer”, som først kantrede medens det laa ved Byggernes Værksted ved at visse Ballasttanker blev fyldt med Vand, og dernæst sank med stort Tab af Menne- skeliv den første Dag, det var i Sjøen ved, at Lasterummene paa Grund af manglende Kjendskab til Skibets Rørsystem blev fyldt med Vand. Som bek-jendt sørger Klassifikationsinstitutionerne for, at et Skib har tilstrækkelig Styrke og det Offentlige i del fleste maritime Lande som oftest for, at Fribordet er til- strækkelig stort. Det er — i tilsyneladende Analogi hermed — ofte blevet foreslaaet, at enten Klassifikationsinstitutio- nerne eller det Offentlige ogsaa skulde sørge for, at Skibene havde tilstrækkelig Stabditet. Sidst blev dette Spørgsmaal bragt op ved den internationale Konferance i London i 1913 angaaende Sikkerhed paa Sjøen. Det blev da meget rigtigt afslaaet overhovedet at behandle Spørgsmaalet med den Motivering, at det i Praksis var umuligt at bestemme, hvor megen Stabilitet et Skib burde have for under alle Omstæn- digheder at være sikker mod Kantring. Det ligger i Sagens Natur, at Klassifikationsinstitutionerne og det Offentlige intet direkte nyttigt kan gjøre angaaende Skibenes Stabilitet. Styrke og Fribord er begge af den Art, at jo mere man har af dem des bedre fra et Sikkerhedssynspunkt. Man kan derfor fastsætte og har fastsat Regler, der foreskriver, hvad man erfaringsmæssig har fundet i denne Henseende er til- strækkelig, og disse Regler er af en saadan Art, at man let kan kontrollere, at hvad der er forlangt af Styrke og Fri- bord, ogsaa er tilstede. Med Stabiliteten er det anderledes, da det kan være hgesaa farligt at faa for meget som for lidet af denne, og det er derfor yderst vanskeligt for ikke at sige umuligt i Praksis at bestemme, hvad der i det givne 3 f ! f » ti* F < •»’ rf rf ii H» i ’ ■11 *|i I 'iff •