Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1920

Forlag: Tutein & Koch

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2. Udgave

Sider: 35

UDK: 624.6

DOI: 10.48563/dtu-0000301

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
det fra disse, at Vanskelighederne ved Konstruktionen (og dermed Betænke= lighederne ved den) hidrorer; ogsaa de sekundære (Bojnings-) Spændinger er dog betænkeligere her enfl i Jernkonstruktioner. Gitterudfyldningen for= mes befist saaledes, at Diagonalerne bliver Trykstænger, Vertikalerne Træk- stænger, dels fordi Betonen udnyttes bedst, naar Trykstængerne er de læng= ste, dels fordi Vanskeligheden ved Knudepunktsforbindelsen navnlig hidro= rer fra Træks tængernes Forankring, og denne er simplest at iværksætte, naar Trækstængerne staar nogenlunde vinkelret paa Flangerne, saa Jærnene er mindre udsatte forat glide paa hverandre. Lejerne. Da Dragern es .Tryk paa Pillerne her let bliver adskilligt storre end i forrige Paragraf, or det kun veel <3e mindste Broer af denne Slags, man kan undvære egentlige Lejer.' I Almindelighed, er der udfort Plade- (Glide-) -Lejer af Stobejærn eller Staalstcbegods, bedst med hvæl= vet Overflade, véd de sterre Dimensioner ogsaa Vugge- og Rulle- eller Pen= dul-Lejer. I enkelte Tilfælde har raan (som ogsaa nævnt i forrige Paragraf) forsogt Pendul-Lejer, hvor Pendulet er fremstillet som en armeret Beton- Kvader, begrænset af Cylinderflader foroven og forneden; saadanne Kvadere dimensioneres paa lignende Maade som de nedenfor* (under Buebroer, § 10) omtalte Beton-Ch&rnierkvadere.- En Indspænding i Pillerne er sjældnere ud= fort ved disse Broer. § <l' Endepiller og FJ,oje. Disse kan fremstilles af Murværk af forskel« lig Art, Beton eller Jærnbeton, men kun om den sidste Konstruktion skal her meddeles nogle nærmere Oplysninger. Overbygningens Tilslutning til Piller« ne i Tilfælde af simpel UnJer-stotning har været omtalt tidligere (§ 2, Fie. lia-b). Den simpleste Form af en Jærnbeton-Beklædningsmur er den i Fig. 23-24 viste Vinkel-Mur, bestaaencle af en lodret Væg til Begrænsning af Jor= den og indspændt i en Fodplade, der enten kun strækker sig ind under Jorfi= fylden bagved (Fig. 23) eller (bedre) tillige har et Fremspring foran Væg= gen (Fig. 24). Map udnytter paa den Maade Jordfyldens Vægt til Frembrin= gelse af eller Forøgelse af Stabiliteten.- Den rene Vinkelmur er dog kun økonomisk op til en Hojde paa 3-4 m; ved storre Hojde tilføjer man de i Fig. 2^-26 viste trekantede Ribber til Forbindelse af Væg og Fodplade. Herved forandres de enkelte Deles Virkemaade fuldstændigt, saaledes som det fremgaar af Bemærkningerne om Beregningen nedenfor. Undertiden tilføjes yderligere en Bjælke (Ribbe) langs Fodpladens Bagkant (Fig. 26), maaske ogsaa langs dens Forkant, og undertiden oploser man ogsaa Fodpladens Frem= spring foran Væggen i en tyndere Plade og Ribber i Flugt med Ribberne bag= ved (Fig. 26). Foroven afsluttes Væggen gerne med en Fortykkelse (som en Dæksten paa en Mur eller Hammer paa et Bolværk) med Fald paa Overfladen for Vandafledningens Skyld; om enskes, kan liér ovenpaa ogsaa anbringes en Dæk= sten af Grunit el. lign. Ved Beregningen maa der skelnes mellem Muren som Hele, dens Stabili= tet og Tryk paa Grunden, og Bestemmelsen af de enkelte Deles Dimensioner. Hvad, det 'forste Sporgsmaal angaar, er det ganske almindeligt, og har navnlig været det tidligere, at man betragter Jorden til venst.re for den lodrette Plan B C i Fig. 27 som horende med til Mur-Vægten og regner Muren paavirket af Jordtrykket paa samme lodrette Plan. Der er imidlertid ingen Grund til, at Plan B C snarere skulde optræde som Skilleplan (mellem den Del af Jorden, som folger med Muren, og det nedglidende Jordprisme, åer frembringer Jordtrykket) end en hvilken søm helst anden Plan. Man maa di=» nren-sionere Muren saaledes, at den er stabil, selv oir. den farligste Skille** plan, indstiller sig, og det kaji vises, at dette er den Plan B E (Fig. 27), der danner Vinklen 45° - i med den lodrette (se Tekn. Tidsskrift 1917, Afd. f. Jærnbeton, S. 4). Beviset forudsætter imidlertid, at Punktet E lige ger til hojre for ,D i Fig. 27, men Bredden af Fodpladen vil meget ofte væ» re saa lille, at man veå at afsætte den nævnte Vinkel kommer til en Plan som B Ej i Big. 27, cg en nærmere Undersøgelse viser saa, at dea absolut farligste Skilleplan ganske vist omtrent er den, der halverer Vinklen æel= 1 e a B D og 6~TT1 7idet z. C B El ■ 45^ ~” men at man dog ikke begaar nogen stor Fejl &t regne med B D, Dette kan derfor anbefales i almin« deligt forekommende Tilfælde.- Beregningen gennemfores da saaledes, at man betragter Jordfylden til venstre for B D som horende med til Muren og regner med Jordtrykket paa B D-. Naar Jordoverfladen er vandret og Hojden h (Fig. 27) bekendt, faar man (se Tekn. Tidsskr., ovenfor) den iinds’té Bredde p h af Fodpladen efter 8