Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

. Hoveddragernes i forrige Paragraf. Man maa derfor langt hellere nojes med den skønsmæssige Beregning, hvorefter storste positive og negative MoiaenU sættes til O,8tMg + Mp), idet Mg cg gælåer for simpel Understøtning; Transversalkræfterne Ran beregnes som1for simpel Understøtning (Qo) eller hellere lidt rigeligere f. Ex. Qo ± , hvor Å. er den sekundære Drag- gens Længde.- Det er ikke ualmindeligt at se Konsoller anvendt ved de se« kundære Drageres Tilslutning tii Tværbjælkerne; dette fordyrer dog For« Skallingen lidt for meget, saa man maa hellere, om muligt, fore den ved Tilslutningen noSvendige storre Hojde igennem over hele Længden. Det er ubetinget nødvendigt at anvende en ovre Arwering over det hele. Trottoirerne faa bedst Fald indad til en Rendesten langs Hoved= drageren"! Ved ringe Bredde kan niaaske Pladen alene krages ud fra Hoved= drageren, ellers maa der tilføjes Konsoller i Forlængelse af Tværb jælkei’» ne. Pladen kan da armeres enten parallelt med eller vinkelret pae Hovec!= drageren, idet der i sidste Tilfælde læge-es en sekundær Længdedragex’ yderst (Fig. 13). Ogsaa naar Pladen bærer frit fra Konsol til Konsol, af» sluttes den udvendig æed en Fortykkelse (Kantningsdrager), hvori Rækvær« ket faststobes. Angaaende Vandafledning, Overfladefald oe Isolering gælder det sa®» me som i forrige Paragraf. Hovedbrugerne. Den theoretiske Længde 1 bliver Tier stSrre i ?orc hold til Aabningen L end i for r i e’e'Tar a gr a ff den kan i Almindelighed sæt« tes til: 1 «■ L + 1,0 m. Tværsnitsformen er simplest den rektangulære. K<-J3en er til en vis Grad vi Ik aar li g (i Almindelighed h = 1/8 1 - 1/10 1) saa man kan vælge den gunstigste, hvis ikke Udseendet eller Hensynet til ’ Udsigten eller det frie Overblik sætter Grænser; f. Eks. kan det. of& te vare ønskeligt ikke at lade Drageren naa hojere op end til Rækværks= hojde. Bredden bliver let betydelig (b => 1/40 1 - 1/60 1), op til 70 cm og mere, hvis Trykflangen skal blive stærk nok, selv oni m&n næsten altid anvencler en rigelig Tryk-Armering. Med den store Bredde folger iraicller=. tid en stor Egenvægt, og for at formindske denne foretager man gerne Ud= sparinger i Kroppen, hvorved sne.n kommer til Tværsnitsformer som de i Fig. 19-20 viste (i Fig. 20 ses tillige en udvendig Tværefstivning for Drage« ren, hvad navnlig kan være hensigtsmæssigt ved lave Tværbjælker; ved Jærn- banebroer kan Afstivningen ogsaa lægges indvendig). Set fra Siden’’faar Udsparingerne den i Fig. 21 viete Form, hvorved tillige opnaee et aindre ensformigt Udseende. I enkelte Tilfælde er Udsparingerne kun anbragte af Hensyn til Udseendet og har da kun faa Centimeters Dybde; ellers lader man bedst Dybden aftage hen mod Enderne af Broen, hvor Forskytoingsspæn= dlngerne bliver stOrre og Opbojningen af Armeringsjærnene kræver Plads.- En Formindskelse af Egenvægten kan ogsaa opnaas ved at lade Draeerhojdén aftage hen mod Enderne, nvorved man maaske ligeledes kan forbedre Udseen- det (afkortet Parabeldrager eller som Fig. 22). Kommer man til altfor store Dimensioner af Trykf langen naa’- der kun anvendes en almindelig Tryk-Armering, kan der blive Sporgsmaal*om\n eller maaske om Anvendelse af y, Bæger.ger s Tryk-Armering med en Stobejærns-Kærne inden i don beviklede? Be ton; h e i‘ o m næ ymere- i. § 10. Man er dernæst fra Udsparingerne videre til fuldstændig Gen- &f Kroppen, icsn hvis Hullerne da ikke er meget siaa, kræver-" dette en særlig Armering af de tilbageblivende "Vertikaler", og man■kom« mer saaledes til Vierendeel-Dragere (T.S.II, § 54). Disse kan formes son. Paralleldragere, HalvpTFKbildragere o.l. (ogsaa som Fig. 22) og fa&r, ofte et massivt Fag ved Enderne, hver Vertikalerne vilde blive meget svære isser for-Raralleldragere. Ved.de krumlinede Former med aftagende Hojde hen mod anderne formindskes Bojningspaavirkningerne i Vertikalerne (]ige= som Gittei-stangs-Spændingerne i krumlinede Gitterbjælker) og dermed Van« skelighederne ved. en upaaklagelig Anordning af Armeringen. Videst i saa Henseende naar man ved den egentlige Parabeldrager, hvor Hoved og Fod lo- ber sammen i en Spids ovsr Understotningeiriie^ hsr kan Vertik21©rne gores ret spinkle, og ser man helt bort fra deres Stivhed, kommer man til°en Overgangsform mellem Vlerendeelbjælken og Buen med Trækstang, hvor Hoved og Fod (Bue og Trækstang) saa nogenlunde deler Bojningspaavirkningen iwel= lem sig. G6r man endelig Fodens Stivhed langt mindre end Hovedets faar man den almindelige Bue med Trækstang. ,Endeiig ha]C ffian <Considére. Visintini) i enkelte Tilfælde anvendt Gitterdragere, bedst krulTinede for at formindske Paavirkningerne i Gi t» terstængerne og derved lette Knudepunktsforbindelserne. Det er overhove- 7