Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1920

Forlag: Tutein & Koch

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2. Udgave

Sider: 35

UDK: 624.6

DOI: 10.48563/dtu-0000301

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
rb rj _____________________ 1. Gangbroer ......................................... ” 1T7T(T ....................................... 2. Vej^~og~Sadebroer: fritliggende Plader __________..................................... 30 900 Plader, sekundære Længdebjælker og Tværbjælker i en sammenstbbt Brotoanekonstruktion, samt direkte belastede Hoved-Bjælkedragere ......................... 35 1000 Hoveddragere: indirekte belastede Bjælkedragere og Rammekonstruktioner............ 40 1000 Buer og Hvælvinger . ............................ 40 1100 3« Jernbanebroer (med mindst 25 cm Ballast under 'SvellerneE: fx-ltliggende Plader ..............................___________________ 25 800 Plader, sekundære Længdebjælker og Tværbjælker i en sammenstobt Brobanekonstruktion samt, direkte belastede Hoved-Bjælkedragere .......................______ 30 ?00 Hoveddragere: indirekte belastede Bjælkedragere og Rammekonstruktioner.....7................. 35 1000 Buer cg Hvælvinger-............ 40 1000 Der er herved forudsat den sædvanlige Kvalitet af Blodt Staal som Armeringsjærn, og en Beton med Brudgrænse <3g - 200 kg/cm2t bestemt ved Bojnlngsforsbg med armerede Provebjælker. Anvendes en Beton, for hvilken der æed Sikkerhed kan paavises en Brudejrænse c>B > 200, maa rb ved Brokon« stvuktioner foroges med ^5 (<5b~ 2OO) kg/cm2- maa herved dog ikke regnes storre end 300. - De i Tabellen opforte r0 og rj gælder for lodret Be« .lastning alene. Naar alle Sxtraspændinger (Vind, Bremsning, Temperatur Svind,o. lign.) medtages, saa man gaa 30% hbjere op med de tilladelige f’ea« virkninger. & 5* Brobanen forneden, én Aabning. Naar Konetruktiønshdjden er for kneben til, at man kan lægge Brobanen ovenpaa Hoveddragerne, uaa man lige® som ved Jærnbroer anbringe Dragerne ude langs Siderne af Broen eller mel- lem Kbrebane og Trottoirer (Fig. 16-18) og understotte Brobanen paa Tvær« bjælker. Naturligvis kan (2er kun være Tale om denne Konstruktion, caar Broens Bredde er en Del mindre end dens Længde, saaledes at der dog kan blive Hojde nok for Tværbjælkerne (mindst 1/10-1/12 af Hoveddrager-Af- standen og ved stærk Belastning mere), eller naar det i det mindste er muligt at placere Hoveddragerne med ikke .for stor Afstand. Hvi b der kræ- ves særlige Trottoirer, vil man derfor næsten altid lægge dem udenfor Ho- veddragerne paa Konsoller- (Flg 17-18); ved en lidt bredere Korebane kan der ogsaa tænkes paa at lægge en Hoveddragev langs Midten af denne. Brobanen. Ved Gangbi’oer og meget smalle og lette Vejbroer kan man æaaske nojes med en Plade, der bærer frit fra Hoveddrager til Hoved« drager; blot maa man i saa Fald sorge for, at Hoveddragerne er saa lave og brede, at der ikke er Fare for deres Stabilitet,' eller man maa sikre flom mod. Væltning og Udknækning 1 Sideretningen paa anden Maade.~ Det al« mindelige er imidlertid, at der maa anvendes Tværbjælker. Den theoretiske Længde af disse er lig Afstanden mellen> Hov eddragé r-M i d tern e. Et I nd spæn« dingsmoment kan kun hidrore fra- Hoveddragernes VrldningsiBOdstand, og man gor derfor bedst i at se bort derfra ved Dimensioneringen eller dog kun at anslaa det meget lavt; noget andet er, at man altid bojer nogle Arne« ringsjern op hen mod Enderne, dels for at faa optaget Trækspændingerne fra en mulig Indspænding, dels af Hensyn til Forskydningsspændingerne og den bedre Forbindelse med Hoveddragerne. Af den sidste Grund (og for at afstive Hoveddragerne) tilfojes ogsaa, navnlig hvis Tværbjælkens Hojde er kneben, Konsoller (svarende til Knæplader ved Jærnbroer) foroven eller .forneden eller begge Steder (Fig. 17-18). I Almindelighed forer man, 8elv om det kun er af Montevings-Hensyn, et Par ovre Armeringsjærn igennem o« ver hele Længden. Hvis Tværbjælke-Afstanden bliver storre end 1,8-2,0 æ, og altid ved Jærnbanebroer, maa der yderligere anvendes sekundære Længdedragere. Oh disses Beregning gælder det sanæe^ som i forrige ParagraJf er sagt om Pladen: man ser dem iKke sjældent bei’egnede som kontinuerlige Bjælker paa faet® understøtninger, men dette er her endnu mipdre rigtigt end for den nævnte Plade, idet Tværbjælkernes relative Stivhed er langt mindre end __________________ _________