Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

i Gitteret Jannes som Tænger af dobbelte Planker eller' Tommerstykker. Buerne understøttes simplest paa Afsatser paa Pillerne eller paa Udkrag= ninger, der tilføjes alene for dette Fcrmaals Skyld og senere fjernes.- I saad&nne Tilfælde er man ogsaa gaaet over til at anvende Jeern, ligele= .des i Form af Tre-Charniers-Buer eller som simple Gitterbjælker; navnlig naar der skal bygges en hel Række Hvælvinger, saa Stilladset kan udnyttes flere Gange, kan det være fordelagtigt at bruge Jærn. Hvad Detaillerne angaar, maa det her være tilstrækkeligt at sie;e et Par Ord om selve Buestillingernes Overdel og Forbindelserne her, hvor Stolperne stoder til. Overdelen dannes ved smaa Dimensioner af to eller flere Lag Planker med krumt tilskaaren Overkant og med forsatte Stod: Plankerne spigres eller boltes samen og understøttes paa Brysterne af de Tapper, hvormed Stolperne griber op i Overdelen (Fig. 120). Ved stcrre Dimensioner dannes Overdelen e.f Heltoir.æer med krumt tilskaarne Paaforinger paa Oversiden; undertiden anvendes Paaforinger kun paa det midterste Styk= ke, og Tommeret skæres selv til efter Hvælvingens Form hen mod Enderne. Forbindelsen med Stolperne iværksættes som i Fig. 121-22 vist ved en Tap eller svalehalefor.met Tildannelse af Stolpe-Enden og Spidsklamnier, eller hvis Stolperne gores dobbelte, som i Fig. 123; i denne sidste Figur ses ogsaa, hvorledes Kilerne kan anbringes helt heroppe, men i Almindelighed foretrækker man ganske vist at anbringe dem paa et andet Sted, hyppigst mellem Buestillingerne og Under-Stilladset (Fig. 116-17). Endelig er der i Fig. 124 (ligesom i Fig. 115) indskudt en Aas mellem Stolperne og Bue= stillingens Overdel.- Ved endnu sværere Dimensioner danner man ofte 0ver=> delen af to Stykker Heltommer over hinanden, samlede med La&seklodser cg Bolte. - \ So® Midler til at regulere^Stilladsets Form og navnlig til senere stodfri Sænkning af Stilladset er der ovenfor kun talt om Kiler (dobbelte Kiler af Eg eller andet haardt Træ), men ligesom ved murede Broer anven= der man ogsaa her Sandbosser, Skruedonkrafte og Skamler af blodt Træ; f. Ex. til Understøtning for Buerne i Fig. 119 vil Skruer ofte være de mest praktiske. 'Herom, ligesom angsaende de ovrige Detailler ved Stil= ladskonstruktionen, ffiaa dog henvises til Værker* om Stenbroer, -f. Ex. Lilt- ken: Brobygning II, iste Afsnit: Stenbroer, 1915, S. 1? o.f. eller for mere deteillerede Oplysninger til Schonhofer: Haupt, Neben- und Hilfs= geriiste im Briickenbau, Berlin Handb. f. Eisenbetonbau, 2. Bd., 1907, S. 201t Gaber: Bau und Berechnung gewSlbter Brucken und ihrer Lehrgeriiste, Berlin 1714', George A. Hool: Reinforced concrete construction, Vol. Ill, Bridges and culverts', New-York 1916, i hvilke Værker der ogsaa findes en Række Afbildninger af uiforte Konstruktioner. Ved Beregningen af Stilladset eaar man bedst ud fra Gange den Beton-Vægt, der skal b a? r s o m "Belå s t. n i n g (foruden Egenvægten), idet der saa herved er taget Hensyn til de nied Stampningen forbundne Rystelse? og den under Støbningen uundgaaelige tilfældige Belastning: undertiden reg= nes dog kun med selve Beton-Vægten + ca. 400 kg/ m2.- Beregningen udfores paa simplest mulig Maade; det drejer sig i Hovedsagen.om en Undersøgelse af Buestillingernes Overdel for Bojning og af de vigtigste Stivere for Scjlepaavirkning. Man begynder fra oven'med at finde de i •Buestillinger= nes Knudepunkter* virkende Belastninger og finder ved simpel Oplosning ef= ter de i Knudepunkterne sanmenstodende Stænger, hvorledes Kræfterne for= deler sig over de forskellige Veje, ad hvilke de kan blive fort ned til Onderstotningerne. Herved maa man i Tilfælde af statisk Ubestemthed gore Brug af Skon (paa den sikre Side), og ved stcrre Konstruktioner erindre at medtage Egenvægts-Tilvæksterne, eftevhaanden som man kommer længere . ned.- Foruden den lodrette Belastning maa der ved Ikke ganske ubetydeli= ge Bygværker ogsaa regnee med Vindtryk, ved Broer over rindende Vand end= videre med Strømmens Tryk. Paa lignende halvt"”beregnende„ halvt skctasmæssig Maade skelfer ^roan sig et Begreb om den OverhoJde, man skal give Stilladset, nemlig som Sum= men af Forkortelserne ~Feller disses Projektioner paa den lodrette) af al= le de Stivere, gennem hvilke Kraften fra Toppen fores ned til Underst6t= ningerne, plus et Tillæg for Stedene. Dette Tillæg kan (efter Schonhofer) ved EnSetræ mod Endetræ rernes til 1 i 2 ææ og ved Endetræ mod Sicletræ til 5 i 10 rom pr. Stod; Sisse Tal kan dog ved Indlæg af Klodser af haardt Træ reduceres til Halvdelen og ved Indlæg af Blikplader til Fjerdedelen. Ved fritbærende Stilladser tillægges endnu 20-50 %, eller mårs udforer bedre en nogenlunde korrekt Neflbojnings-Beregning, f. Ex. ved en Forskyd«