Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

igennem.- Endelig behoves der ogsaa en Forskalling for Buernes Begflade undtagen nærmest ved Toppen, men den anbringes forst, efterhaanden som Støbningen skrider frem, og kan i Almindelighed gores meget let. Forskallingsplankerne understottes i 1-2 m Afstand, hyppigst ca. 1,5 m, af Buestillingerne, og disse anbringes i paralléle Planer oaa langs, de ySerste lidt indenfor Hvælvingens Kant, for at <3e kan faa semire Tryk ” som de andre. Den nærmere Konstruktion af Buestillingerne Og deres Under« stbtning udfores forcvrigt ganske som ved murede Broer. En- af de simple« ste Anordninger ses i Fig. 115; Buestillingerne bestaar her alene af sel= ve de paa Oversiden krumt tilskaarne Tommerstykker, der bærer Forskallin= gen, og de understottes ved Stbdene af en Række Stolpe-Aag, staaende paa et Fodstykke paa Jorden og foroven forsynede me<3 en Hammer; Buerne hviler direkte paa en Aas lige over Hamren, og mellem disse to er indskudt dob= delte Kiler til Regulering af Hojden og senere Fjernelse af Forskallingen. Den i Fig. 115 viste Ordning kan dog kun sjældent anvendes uden vi= dere. I Almindelighed bliver man nbdt til' at bruge rammede Pæle i Stedet for Stolpe-Aagene i Fig. 115, og i det hele er det i de fleste Tilfælde praktisk at faa Stilladset delt i to (eller flerfe) Etager. Pælerækken un= der hver Buestilling forsynes da med en Hammer eller Tvingere (Fig. 116) omtrent i Vederlagshojde (eller ved stor Pilhojde af Hvælvingen ofte noget hojere oppe), og herover lægges (med Kiler eller lign. Mellemled) et Fod= stykke, hvori Stolaerne til Understøtning for Buerne tanpes. Buer, FoS= stykke samt Stolper og Skraastlvere herimellem danne? da et System for sig, og det er dette, man oprindelig tænkte paa ved Ordet "Buestilling"; ved ganske smaa Hvælvinger samles saadanne Buestillinger i Forvejen og stilles op færdige. Ved stofrre Hojde af Buestillingen kan man tilfoje Tænger af dobbelte Planker for at formindske den frie Lænhde af Stolper og Skraastlvere (smlgn. Fig. 117) og Afstivningskryds mellem Stolperne i de forskellige Buestilltnger. Under-Stilladset bestaar, som nævnt, i Almindelighed af en Psf^ke raroæede Pæleaag. Naer Hdjden ikke er ganske ubetydelig afstives Pælene æod hinanden baade i og vinkelret paa Buestillingernes~Plan ved Planke= kryds, der boltes eller spigres paa Siden af Pælene. Ved storre Hcjde maa man bygge Under-Stilladset i flere Etager, idet Pælene forlænges med Stolper (ned Endetræ mod Endetræ) og det hele afstives ved gennemgaaende vandrette Tvingere og Kryds i begge Retninger*. Ved meget stor Hbjde kan det blive nodvendigt at tilfoje er* extra Række Pæle langs hver Side af Hvælvingen og herfra fore Skraastlvere op (i en mod Buestillingerne hel= dende Plan) for at skaffe Stabilitet. Naar Profil— og Bundforhold tillader det, er den nu beskrevne ^yggeffla8-<ie for Stilladset med mange faste Understctniagspunkter b&ade den sikreste og billigste, og man afviger da kun derfra, naar der kræves et etcrre Gennemsejlings- eller Gennemkorsels-Profil holdt frit. I saa Fald maa en Del af Stilladset bygges som frltbærende, oe: hertil anvendes næsten eltid enten en Sprængeværkskonstrukticn (Fig. 117) eller Indlæggelse af Jærndragere (valsede Bjælker, Pladejærnsdraeere), sjældnere Træ-Gitter= bjælker. Ved daarlige Bundforhold bliver det maaske lettere at skaffe en« kelte kraftige Understøtninger end mange mindre kraftige, og man gaar da over til den i Fig. .118 skitserede vifteformede Konstruktion. Understøt- ningerne kan tilvejebringes ved Hjælp af Pælebund ter eller stobte Beton= piller. ved stcrre Hojde af Under-Stilladset kan der være Tale om at £n= vende den vifteformede Konstruktion enten alene for Buestillingerne eller alene for Under-Stilladset, eller man kan gaa til en Kombination af disse to Muligheder. I forste Tilfælde kowiner Under-Stilladset til at bestaa af en Række taarnagtige Opbygninger fra de faa faste Understotninper- i 2det Tilfælde beholder Buestillingerne den i Fig. 116 principielt'viste Form, saa de kræver mange Understotninejer, og disse tilvejebringes ved at lade Hovedbestanddelene i Undér-Stilladset være en Række Stivere (indbyr- des afstivede i begpe Retninger), der fra de faa faste Understotningspunk« ver forneøen divergerer opad. . Endelig kan man af de lokale Forhold (stort Gennemsejlingsprofil st,Or Hojde under Broen ned til fast Bund o.l.) blive tvungen til at anvende et frltbærende Stillads. Et sa&dant kan udfores som ixeraobbelt Sprængeværkskonstruktion og bliver ved lidt storre Aa’o= finger let meget kompliceret. I de senere Aar har man ikke sjældent i btedet herfor anvendt den i Fig. 11? antydede Konstruktion, en Tre-Char- nlers-Bue med eller uden Trækstang; ved Udforelse i Træ kan Trækstangerne - 33 -