Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Deformationer saa store, at der ubetinget maa tages Hensyn til en For= plantning af Belastningens Virkning fra én Bue gennem Mellempillerne til de andre Buer. Under Hensyn til de forskellige Deles Stivhedsforhold og eventuelle Charnierer kan der fremkomme følgende forskellige specielle Tilfælde. a. Ved Anvendelse af Tre-Charniers-Bver (me<3 fremskudte eller ikke fremskudte Vederlagscharnieref) indvirker den ene Bue ikke paa de andre. b. Ved To-Charniers-Buer faas Tilfældet i T.S. II, § 4?, Fig. 162, der-beror paa et simpelt System af Clapeyron'ske Ligninger. Er Mellem= pillernes (Sejlernes) Stivhed lille i -Forhold til Buernes, bliver Horizon= taltrykket det samme i alle Aabninger (T.S. II, S. 257) og deté gunstige Indflydelse paa Momenterne fra den bevægelige Belastning aftager hurtigt med Aabningernes Antal; for hvilende Belastning og Temperaturvariation er Paavirkningen dog den samme som ved en enkelt To-Charniers-Bue. Fig. 110 viser Mellempillene Konstruktion for den tidligere omtalte Amtmand Hoppes Bro, der tilnærmelsesvis er beregnet paa denne MaaSe. c. Fig. 111 viser et System, der statisk set er en kontinuerlig BJæi«= ke med Horizontaltryk (det samme i alle Aabninger). Ved høje Sejler med spinkle Dimensioner i Forhold til Buernes kan man regne paa samme Maafle, saalænge det kun drejer sig om Buernes Paavirkning, selv om de i Figuren viste Charnierer mellem Sejlerne og Buen udelades.- En Indspænding i En = depillerne i Stedet for de ogsaa her viste Charnierer- vanskeliggør ikke Beregningen synderligt (smign. Beregningen af en kontinuerlig Bjælke, der er indspændt ved Enderne). d. Naar Buerne er indspændte i Endepillerne og kontinuerligt stobte sammen nied MellemsoJlerne, faar man den i T.S.II, § 4? (Fig. 167), undersøg” te Drager, hvis Behandling er ret besværlig. I de hyppigst forekommende Tilfælde med kun to eller tre Aabninger simplificeres Sagen imidlertid saaledes, at Ulejligheden ikke bliver videre stor, navnlig da alle Influ= enslinier kan udledes af Influenslinierne for de overtallige Stbrrelser 1 en enkelt indspændt Bue med samme Form og Tværsnitsvariation.- Fig. 112-113 viser et Par saadanne Broer, hvor Buer og Piller danner én sammen« hængende Jærnbetonkonstruktion; Fig. 112 er Skyttehusbroen over Banen lige nord for Vejle, Fig. 113 (méd ophængt Brobane) en Bro over Banen for Hav= nesporet i Odense (meget skæv). For alle de her omtalte kontinuerlige Bvekonstruktioner gildet det, at Buerne bor formes efter Tryklinierne for hvilende + i bevægelig Bslest= ning (T.S. II, § 45) og Pilhojderne om muligt afpasses saaledes, at de to Horizontaltryk paa en Mellempille for samme Belastning bliver llgestore. Hvis dette sidste ikke kan lede sig gore, har man ogsaa den Udvej at stll» le Mellemgi lierne skraat, efter Resultanten af de to sammenstødende Buers tryk-paa Pillen-]se Fig. 114, PI. 7, der viser en Vejoverforing vftd Tolne Station). Naar denne Mulighed medtages, kan man udtrykke Reglen for Be= stemmelsen af Formen saaledes: Buer og Piller under ét skal formes efter Tryklinien for den nævnte Normalbeløstnlng. Foruden den Bøjning, der fol=» ger med den direkte Sammentrykning fra Normalbelastningen, faar man Sa kun bbjende Momenter fra den halve bevægelige Belastning. Om man skal holde Mellempillerne meget spinkle eller gore dem forholdsvis svære, afhænger saa i Hovedsagen af Forholdet mellem Størrelsen af den hvilende og bevæge= lige Belastning. 4 14. Stilladser. Ligesom ved Bjælkebroer bestaar Stilladset for- uder af den egentlige Forskalling af e*n Overdel (Bu es ti 111 ngerne), en Un- derdel, bygget op af Stolper eller rammede Pæle, og de i Almindelighed "Ke?! mel lem indskudte Konstruktionsdele til saa viclt mulig stodfei Sænkning af Stilladset. Forskallingen dannes af tætliggende 5-8 cm Planker paa tværs eller af lidt avaerera Ki'yefstominer, lagt med ca. 5 c® Mellemrum, hvorover sowes den egentlige Forskalling af tynde bøjelige Brædder. Af Hensyn til den ved Fugtigheden fremkaldte Udbuling bor Forskallin<5sbræd3er eller -Planker lægges med et Par Millimeter Spillerum. For at undgea Grater fra Fugerne dækker man undertiden hele Overfladen med Tagpap.- Forskallingen for Hvælvingens eller Buernes Sideflader opstilles ovenpaa Forskallingen for Underfladen og holdes paa Plads ved Hjælp af Skraastivere ned mod udkrage- de Forskalllngsplanker, ved Enkeltbuer forbindes de to Side-Forskallinger ogsaa ved Svingere ovenover eller Trækbaancl af Staaltraad eller Bolte tvære - 3'2 -