Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

ser stærkt hen mod Enderne. For den,indspændte Bue naar man et lignende Resultat ved at lade Buens Inertimoment vokse meget stærkt frs Toppen hen mod Vederlagene (simplest ve<3 Ribber ligesom i Fig. 105), behandle Pillen som Sidestykket i en Rammekonstruktion og r.t&aske endda indskyde et Char= nier i Toppen; <ed den sidste Foranstaltning oi.naar man at kunne gore Tyk= kelsen i Toppen lueget lille. Endelig kan man, som af Prof, Moller foreslaaet, men vistnok kun udfort én Gang, nemlig ved Amtmand Hoppes~Bro over Gudenaa (Christian! & Nielsen), lade Endepillen stotte mo'd en TosTIa~de~ a-a, Fig. 106, der svæ= ver i Fylden bagved Pillen. Pladen stobtes paa et tidligt Stadium i den punkterede Beliggenhed, hvorefter der fyldtes til over den, og det hele fik Lov at sætte sig. Den senere opforte Pille har en tilstrækkelig hoj lodret Bagflade, til at en yderligere Synkning af Pladen ikke kan bringe Pillen ud af Beroring taed den. Pladens Glidning hindres af Friktionen langs den store Overflade, cg der er herved skabt et i vandret Retning fast Stottepunkt. Konstruktionen er maaske noget dristig,’ men Broen har dog nu staaet i en Aarrække, uden at der har vist sig mindste Ulempe. § 13« Buebroer over flere Aabninger; Mellempillerné. Ved almindelige murede Stenbroer eller uarmered© Betonbroer over flere Aabninger har man hidtil kun skelnet mellem Tilfældens: tykke eller tynde Mellempiller, Beregningen af Hvælvingerne udfortes ved rfjælp af Tryklinier, og Kver Hvælving beregnedes for sig, som upaavirket af*en Be= lastning paa de tilstedende Hvælvinger; Mellempillerne undersogtes der= næst enten for farligste Kombination af de to Hvælvtryk, d.v.s. Summen af de lodrette Tryk + stofste Differens, mellem Sidstrykkene (tynde Piller), eller de gjordes svære nok til at modstaa Sidetrykket fra enhver af de to Hvælvinger for sig, idet den anden Hvælving tænktes falden ned eller endnu ikke effort, men altsaa dog kun Si'detrykket svarende til hvilende Belast= ning alene eller endog Jcun en Del af den hvilende Belastning, f. Ex. Hvæl= vingen selv, men ikke Jordfyld, Vejbefæstelse o.l. (tykke Piller). Der= Imod tog man intet Hensyn til Mellempillernes Formforandring og den her= med fdigende Indvirkning af den ene Hvælving paa den anden. Saa længe man holder fast v-ed denne Betragtning og bygger Pillerne saa svære, sora det folger heraf, er Ser ingen væsentlige Tilføjelser at gore i Anledning af Anvendelsen af Jærnbeton 1 Hvælvingerne; baade an= gaaende Funderingen, Foriren af det vandrette Snit (med” Ti Isætninger for at hindre Opstuvning og Udskæring og af Hensyn til Is), Sidefladernes Heldning, Beklædning med hugne Sten, hvis der kan være Tale om Isgang, o.s.v. kan henvises til Stenbroer. Naar Buerne skal indspændes i Piller= ne, maa naturligvis Armeringen fores et Stykke ned i Pillen eller 1 alt Fald de to sammenstodende Buers ovre Armeringer forbindes over Pillen (se Fig. 107, stiv Armering). Og dérnæst kan man ogsaa tilfoje en Arir.e= ring 1 Mellempillen og herved maaske spare noget paa dennes Tykkelse.- Angaaende Bueformen og Pillernes Hojde gælder det her ligesom'ved Ende= pillerne, at det giver den billigste Pille, naar Vederlaget læs-ges dybt ned og Hdjden altsaa udnyttes som Pilhojde for Buerne. Paa den anden Side bliver Mellemkonstrukticnen til Brobanens Understøtning herved om= stænaellgere paa Strækningen nærmest Mellemplllen, saa navnlig ved fort= ISbende Viadukter er det ikke muligt paa Forhaand'at fastslaa, hvilken Pillenojctø der forer til den billigste Losning i det hele taget. Fig. 108 viser skematisk en Ordning, som man herved ledes ind paa, med Indsky= delse af forholdsvis store Sparebuer lige over Mellempillerne, hvad ogsaa kendes fra murede Broer; Fig. 109 en endnu viaere dreven Udsparing over Mellemplllen, overdækket rned en hel Rammekonstruktion, men her er Udspa* ringen ganske vist udfort for at skaffe Gennemstromningsareal for H5jvan= det, og for det lette Udseendes Skyla (Bro over Tarn, Montauban)*. Ved denne Betragtning og Beregningsmaade kan man nok blive staaen= <5e sea længe Mellempi lierne holdes nogenlunde lave og af lignende Tyk= kelser som ved Udførelse i Murværk. Blot bor man muligvis danne sig et Begreb om den vandrette Udbojning af Pillens Top og den Drejning af dens -op-Tværsnit, der bevlrkes af Differensen mellem Buernes Horizontaltryk og af Indspændingsmomenterne, og tage de herved foraarsagede Extraspæn= clinger med i Beregningen.- Anderledes stiller Sagen sig derimod, naar Mellempillerne fsar en stefre Hojde og udfores som ren Jærnbetonkonstruk= tion, hvorved ogsaa Tykkelsen bliver mindre; i saa Fald bliver Pillernes 31