Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

man benytter Momentet om Kærnepunktet ka. For en indspændt Bue konstrue= res Moment-Influenslinien paa lignende Maa.de ved Udtrykket: M « M©. - Xa - Xb xi - Xc yl (T.S. II S. 260) hvor xi og yi er Koordi = naterne til det betragtede Kærnepunkt (i <5et i T.S.II, Fig. 141, viste System). Hvis Resultantens Angrebspunkt falder udenfor Kærnen, og man ser bort frø Trækspændingerne, kan man nøjagtigt nok blive staaende ved de fundne Influenslinier og benytte lem til at bestemme clen farligste Stil= Ung af Belastningen paa Buen (strengt tae-et skulde man erstatte Rærne=’” punktet med TrediedelSpunktet i den nyttige Del af Tegn., æen Sette Punkt kendes ikke paa Forhaand). Fløjene konstrueres i alt væsentligt som ved Bjælkebroer, blot er maaske fier Parallelf16Je hyppigere paa <3eres-Plads, som allerede i § 8 bemærket, idet de virker som Modstanclspiller op saaledes foreger Stabili=* teten overfor Horizon tal trykket. Ogsaa frit udkragede Floje (ligesom i Flg. 34, 38, 55) ^an være meget fordelagtige, , ved Tc~ eller Tre-Charni- ers-Buer dog kun, naar de sto'oes i ét med Buén (ikke med Pillen), f. Ex. som en Fortsættelse af Frontwure, 1 hvilket Tilfælde de ligefrem bevirker en Formindskelse af Horizontaltrykket (smlgn. T.S. II, S. 256, Flg. 137); ved indspændte Buer virker en saadan udkragét F16J paa Pillen me<3 et Mo= ment, der drejer .1 modsat Retning af, Indspuendingsmonientet. Om Funderingen er der her intet at bemærke som særlig gjaldende for Jærnbeton-Broer; blot maaske, at i Tilfælde af Pteleramning og lav el= ler skiftende Grundv&ndstand anvender man med Fordel Jærnbetonpæle. Na= turligvis er der fortrinsvis Tale om lavt Pæleværk (paa Grund af Horizon= taltrykket), men mefl Jærnbetonpæle kan man dog bedre gaa noget hojére op, idet man kan fremstille solide Trekant-Bukke ved Sammenstobning af Skraa- og Lodpæle eller to Skraapæle. Det er ikke ualmindeligt at stille alle Pælene akraat paa nær nogle faa, som maa tilføjes af Hensyn til Pillens Egenvægt (Fig. 99)• Derimod kan der være adskilligt at meddele cm de Konstruktioner, man har anvendt for at multure en Bue’oro til Tro-Js for <3 a ar li g Grund og vanskelig Fundering ~ Det siropleste Middel er natvrilgvis„at optage Horizontaltrykket gennem en Trækstang, der forbinder UnderstøtnLngspvnk= terne, eller ligger kun lidt hojere, men naar dette af en eller anden Grund ikke kan lade sig gore, og det er umuligt eller dog meget bekosteligt at gore Pillerne selv tilstrækkelig modstandsdygtige overfor Horizontaltryk= ket, er Sagen i Virkeligheden meget vanskelig. Undertiden har man ved mindre Broer over Vandlob stobt et armeret Bundlag (Flg. 100) til Optagelse af Horizon tal trykket; og dette Middel kan ogsaa nc£ bruges, selv etn den forsænkeae Trækstang ikke (som omtrent i Flg. 100) forbinder Buens Endepunkter, men ligge? lavere, saa Konstruk= tionen mere faar Udseende som en Ramme med buet Overdel., Herhen horer ogsaa Tilfældet i Fig. 101 (Langenzugbriicke, Hamburg), skønt der her er Tals oæ en Bro aied tre Aabninger; ved Bundlaget i <3e sroaa oideaabninger forvandles Konstruktionen over disse til stive Rammer, der kan wodstaa. Sidetrykket fra den storre Midterbue.-- At lægge en usyn 1 ig_Trækst an fe i Brobanen ovenover Buerne (Fig. 102) kan ogsaa lade sig gore, men bliver let lidt ~5yrt paå Grund ef Trakstangens store Længde, det forogede lodret- te Tryk paa Pillen og den nødvendige Kontravægt, selv om denne her for- holdavis let skaffes "til Veje som Jordballast i Jeernbetonkasser, der til- dels dannes &f Flojene. Dernæst ian der være Sporgsmael om at tilføje en Hale, som vist i Fig.- 103 (skematisk) for en To- eller Tre-Charniers-Bve cc i Fip. 104 for en indspa&ndt Bue (Schaartorbrucke, Hamburg). I Fig. 103 faar man vea Jordballasten paa Kølen direkte Sidetrykket formindsket, i Fig. 104 frem« bringer Halen et Moment, der paavirker Piller- i modsat Re-tning af .uens Indspændingsffioment (smlgn. Bemærknlnperne om de frit udkragede Fløjt oven® .for); Fig. 104 betegner, idet der her ikke er funderet under Halen et Skridt viflere end den punkterede Tilf5JeTsF*Bagu?rrnT”V'ederlaget i e tg. 97. Baade i Fig. 1°3 Og faar man til Gengæld er. FdrSgelse ai-aet lodrette Tryk paa Fundamentet. Endvidere kan en Formindskelse af Sidetrykket ved To- og Tre-Char« nlers-Buer opnaas ved at lf£gs?e Vederlags-Charniererne dybere end den i og for elg naturlige Beliggenhed (Fig. 10?) o? Served ^oro^PllhoJdenr til Gengæld faar man et stort negativt Moment i Snit a-a. nvor.or aether praK« tiglc at give Buen det i Figuren viste Tværsnit med Ribber, hvis Hcjde vok« - 30 -