Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

to sidste. Af de to Konstruktioner 1 Fig. 93 og 94 er den i Fig. 94 næsten altid billigst, endogsaa i saadanne Tilfælde, hvor man som i Fig. 95 onsker en lodret Mur til Begrænsning af 'Brouabningeni det ses uden vi- dere, at der ikke vilde kunne spares synderligt'paa Pillens Dimensioner bagud, selv om Rummene & mellem det egentlige Vederlag og Skærm- Muren i Fig. 95 udfyldtes.- En Mellemstilling mellem Fig. 93 og 94 indtager det af Jærnbeton uSforte, i Ribber og Plader oploste Vederlag i Fig. 96, der-særlig egner sig i Tilfælde af Enkeltbuer; der findes da en. svær Rib= be i Broens Længderetning i Fortsættelse af hver Enkeltbue, medens Bib= berne paa tværs kan holdes forholdsvis spinkle, idet de kun tjener som Skærmmur* og Forbindelser mellem de fordtnævnte Ribber. Den gennemgaaende Fundamentplade maa gores stærk nok til at fordele Trykket fra Ribberne ensformigt over Grunden. Alle Cellerne mellem Ribberne fyldes med Jord for at forege Stabiliteten. De to Fordringen, der maa stilles til Vederlaget, er: tilstrække- lig lille Tryk paa Grunden og Sikkerhed mod Glidning. Den ferste Fordring medferer, at Fundamentet skal bredes ud, og dette lettes ofte meget ved Anvendelse af en Armering langs Underfla^en; ved Hjælp heraf kan man give Fundamentet Fremspring i elle Retninger ligesom en Sojlefod (ved Udkrag« ning). Undertiden kan man ogsaa herved'med Fordel i Stedet for en almin= delig Rundjærns-Armering indlægge et Par hinanden krydsende Lag øf valse« de Bjælker eller brugte Skinner.- Sikkerheden mod Glidning kræver, at det resulterende Tryk paa Grunden danner en mindre Vinkel^med Normalen paa Fundamentets Underside end Friktionsvinklen, hojst 20"- 25*. Af Hen= syn hertil lægger man Fundamentfladen skraat, og ved stor Udstrækning af denne Flade attrapper man den, dels for ikke at komme for dybt, dels for gennem Aftrapningen at. faa indfort en extra Modstand mod Glidning. Sow Middel til at reducere Faren for GrliSning kan ogsaa en yderligere Udbredel’ se af Fundamentet komme i Betragtning; i Fig. 97 ses den punkterede Til= fojelse, navnlig ved Medtagelse af Jordvægten ovenover, at bevirke en stejlere Stilling af Resultanten.- Undertiden kan man ogsaa regne den lodrette Flade b-c i Fig. 97 med til Fundamentfladen, oplbse Resultanten i én Kompos&nt$ der trykker paa a-b, og én, der trykker paa b-c, og sor= ge for, at Trykket pr. cm2 intet af Stederne bliver for stort. En saadan Oplosning kan dog udfores paa mange Maader, sea Beregningen bliver temine= lig vllkaarlig, og man maa i alt Fald serge for at være paa den’sikre Sifie med sine Forudsætninger. Melan anbefaler exempelvis at undersoge folgende to Grænsetilfælde: Trykket paa b-c ansættes vilkaarligt til en rigelig lav Værdi, ensformigt fordelt, og med den herved bestemte Tryk- Komposant paa a-b beregnes Trykket paa Grunden og Sikkerheden mod Glid= ning for denne Flade; eller der forudsættes maksimal Friktion i Flacien a~bs og hermed beregnes Trykket paa b~e (der behoves dog aabenbart endnu en Antagelse for at kunne udfore dette).- Ved en Pille som i Fig. 93 fi'aa man være særlig opmærksom paa Faren for Glidning langs de everste Skifter (eller Forskydning i de overste Snit). Konstruktionen egner sig egentlig kun 1 Tilfælde af meget lille Horizontaltryk (minclre Buer med stor Pil= hojde) eller ved stort Jordtryk paa Bagsiden. Hvad Beregningen, angaar, er her kun Anledning til at gSre ormærk=' som paa et Par~enkelte Ting. De Kræfter, man har med at gore, er:*Pil= lens Egenvægt, muligvis Opdrift, Jordtrykket og Hvælvtrykket samt even= tuelt Bremsekraft, og i Tilfælde af en Buebro er den farligste Korcbina= tion. i Reglen: største Hvælvtryk, eventuelt floroget med (den halve) Brem= sekraft, og Jordtryk fra ubelastet Jord; dog maa man sædvanligvis ogsaa sikre sig den fornodne Stabilitet af Pillen alene uden Hvælytrykket (un= der Opførelsen). Det for et eller andet Snit i Pillen farligste Hvælv= tryk kan man i foreløbige., Beregninger tage som det, der svarer til storste Horizontaltryk, men helt korrekt er dette ikke, og i den endelige Bere§= ning volder det heller ingen Vanskelighed at finde det nøjagtigere. Un= der Forudsætning af at Resultanten for Snit a-b træffer Snittet indenfor Kærnen (den midterste Trediedel af Tykkelsen), er det saaledes i Fig. vist, hvorledes man ved en Influenslinie kan bestemme det farligste Hvælvtryk; Buen er her antaget at være en Tre-Charniers-Bue. Spændingen ® 1 _b kan som bekendt findes af: & = MK : W, hvor Mk er Momentet ’med Hensyn til Kærnepunktet , W Snittets Modstandsmoment; Hvalvtrykkets Bidrag til M* er med Betegnelserne i Figuren: Hy - Ax, og Influenslinien for denne Storrelse konstrueres som vist i Figuren. Influenslinien for Hvælvtrykkets BitSrag' til Spændingen i a findes paa lignende Maade, idet ; - 29