Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

der (i Fig. 90 i de to Punkter c), men til Gengæld haves Indspændinger ved Enderne, saa Vinddrageren fungerer enten som en G-erberdrager (ved to Afbrydelser) eller som en indsprøndt Bjælke med Midter-Charnier. Ved to Afbrydelser er det saa naturligvis ganske nødvendigt (og bedst ogsaa, naar der kun er* én) at sorge for, at Vindtrykket kan overfores fra den ene Si= de af Fugen til den anden; i Fig. 90 ses, at 3er ved Afbrydelserne findes dobbelte Tværbjælker og Hængestænger, og i Fig. (set fra neden), hvor= ledes de paa disse Tværbjælker paestobte Skirinedrager-Konsoller med til= horende Brobaneplader griber ind mellem hinanden.- Vindtrykket paa Bro= banen optages- altsaa i alt Fald af Brobane-Vinddrageren; Vindtrykket paa Buerne kan derimod behandles paa forskellig Ma&6e. Naar fler ikke er Hojde nok for en ovre Vinddrager, mas enten Buen selv kunne taale de fremkaldte Bojnings- (og Vridnings-) Paavirkninger, hvilket kan undersøges ved Til= nærmelsesberegningen nedenfor, eller Hængestængerne maa geres stive nok (altsaa i alt Fald af Jærnbeton), til at de af dem og Tværbjælkerne dan= nede Halvrammer kan afgive en tilstrækkelig Understøtning for Buerne. Samme Konstruktion (med Halvrammer) har man ogsaa undertiden anvendt, selv om der var HSJcle nok fordi det formentlig gay et bedre Udseende at ude= lade Konstruktionsdelene paa tværs ovenover Brobanen. Naar Hojden er til- strækkelig, anbringer man dog gerne en ovre Vinddr.ager, i Almindelighed, i Form af en Vierendeelbjælke (se Fig. ?0), hvis Flanger dannes af Buerne; Vertikalerne (tværs paa Broen) kan faa rektangulært eller (som i Fig. ?0) T-formet. Tværsnit, og Hjorneforbindelserne gores stive ved Trekant-Udfyld= ninger. I Fig. 90 understottes den ovre Vinddrager ved Enderne paa (eller fortsætter sig i) indspændte Portaler, hvis Sidestolper dannes af Buerne. Naar man har stive Hængestænger, kan der ogsaix ved Enderne af Vinddi>ageren anbringes lodrette Rummer ved at gore Hængestængerne her særlig stive, men da man tillige har Rammer 'ved alle Mellemknudepunkterne, bliver For= holdene noget mindre klare. Naar der ingen ovre Vinddrager anbringes, kan der ved store Broer blive Sporgsmaal om Sikkerheden mod Udknækninc; af Buerne. For indspændte Buer er det kritiske Horizontaltryk = (hvor Ij er Enkeltbuens Tnertimcment om den lodrette Axe,.l Buens^Spændvidde, se "Ing." 1?18, Nr. 8)), naar der ses bort fra de af Hængestænger og Tværbjælker dannede Halv> rammer. Disse sidste vil imidlertid foroge Sikkerheden i hoj Grad (se "Ing." 1?18, Nr. 90). Beregning af en indspændt Bue for Vindtryk. En i begge Ender ind = spændt Bue er overfor vilkaarligt rettede Kræfter 6 Gange statisk ube= stemt, og saaledes bliver man ogsaa nodt til at gennemføre Beregningen overfor Vindtrykket, naar der er Tale om stor Spændvidde og tillige stor PilhSJde., Her maa det imidlertid være-tilstrækkeligt at anfore en sinæel Tilnærmelsesberegning, der er angivet af Gaber ("Bau u. Berechnung gewolb= ter Érucken" etc. , Serlin 1914, S. 21 og "87 ?7>), og s°® i de almindeligt forekommende Tilfælde synes at kunne give et nogenlunde rigtigt .Begreb om Sagen.-*- I Stedet for i Buen i Fig. ?2 a beregner ®an Spændingerne i de i. Fig. 92 b og c viste to Bjælker, af hvilke den ene er indspændt i begge Ender og har Længden s « Buelængden, den anden er indsptsndt forneden og har Længden f, og lægger disse Spændinger sammen. For hvilende1 Vind» belastning (d.y.s. paa "Broen selv) beregner man det totale’Vindtryk Vg og regner Bjælken i(Fig. ?2 b belastet med vg - Vg : 1, Bjælken i Fig. 92 c med Vg' => Vg : (2 f), ensformigt fordelt. " For den bevægelige Vindbelast= ning, som paa Forhaand er ensformigt fordelt, Vp pr. ra, regnes paa Sjæl® ken Fig.?2 b med Belastningen Vp, for Bjælken i Fig. c med Vp' » Belastningerne vp cg Vp’ behandles som delvise Belastninger, staaende i de Stillinger, der svarer til den farligste Stilling af den bevægelige Belastning ved Undersøgelsen af vedkommende Tværsnit i Buen for lodret Belastning i Busns Plan. § 12, Endepiller og Floje. Endepillerne kan,som allerede i § g nævnt, bygges paa de to i fig. 93 —?4 viste væsentlig forskellige Maader: som en lodret, svær Mur, i hvilken man vil bruge vandrette Skifter, hvis der overhovedet er Tale om Murværk i Skifter, eller se®-en Fortsættelse af Hvælvingen, hvorunder denne bredes saa meget ud, at Trykket paa Grun= den ikke bliver for stort. Som Materiale kan naturligvis baade Murværk, Beton og Jærnbeton komme 1 Betragtning, ve<3 indspændte Buer, hvor Arme« ringen fra Buen skal fores ned og forankres i Pillen, dog fortrinsvis de 28