Jærnbeton-Broer
Grundlag for Forelæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

 § 11. Vinddragere og Tværafstivninger. Naar Broen bæres af en gennemgaaende Hvælving med. Jordfyld over” vil Pilhojden i Reglen være lil- le, og den svære og massive Konstruktion vil da saa godt som altid, naar Ser ikke er Tale om meget stor Spændvidde, være tilstrækkelig til Opta- gelse af Vindtrykket, uden at der behcver at træffes særlige Foranstalt« ninger. Hb^et kan man maaske danne sig et Begreb om de af Vindtrykket fremkaldte Spændinger ved Hjælp.af den nedenfor angivne Tllnærmelsesbereg- ning. Noget anderledes stiller Sagen sig, hvis der anvendes en gennem^ brudt Konstruktion med Sparebuer eller Bjælkebrobane, og navnlig hvis den gennemgaaende Hvælving erstattes med Enkeltbuer. De Elementer, man har til RaadigheS ved Opbygningen af den bærende Konstruktion, der skal optage Vincttrykket, er da fblgende. Brobane-B ig;l = ker og -Plads danner tilsammen en stiv Vinddrager, hvori der kun maaske skal indlæggés nogle extra Armeringsjærn i Ran tnlngsSragei’en, for at den skal være i Stand, til at gore Fyldest overfor den Del af Vindtrykket, der falder paa (Sen. En gennemgaaende Hvælving danner ligeledes en kraftig Vinddrager, idet der maaske dog ogsaa her maa tilfbjes nogle extra Arme= ringsjærn langs Kanterne; en væsentlig Forstærkning af Vinddrageren op= naas vej3 at lade Hvælvingens Bredde vokse hen med Vederlagene. Enkelt« buer forbindes, saa -de danner Flangerne i en Vinddrager, ved Hjælp af en massiv, tynd Plade, armeret paa kryds og tværef undertiden ogsaa diago« nalt, ved et Gitter af Vertikaler og Diagonaler (sjældnere), eller (hyp- pigst) alene ved stive Vertikaler (Ramme- eller Vierendeel-Konstruktion). En betydelig Forøgelse af Stabiliteten overfor Vindtrykket faas ved at stille Buerne i skrae Planer, med storre Afstand ved Vederlagene end i Toppen; ved Buer'med ' s tor Spændvidde og navnlig stor Pilhojde er dette en meget praktisk Foranstaltning. Naar Mellemleddet mellem Brobane og Hvælving dannes af massive Y^gge paatværs, har man heri en Række kraftige Tværafstivninger. Enkelte Sojler kan bringes til at fungere som Tvteraf« "stivn i ri ge r, near der mellem dem indskydes Diagonalkryds (sjældent) eller "blot sorges for stive Hjorneforbindelser (eventuelt med Trekant-Udfyld* ninger);^ved sterre Hojde af Sejlerne tilføjes desuden en eller flere Me 11 em-Ri gi er sned stive Forbindelser. Hængestænger kan forbindes stift med Broens Tværbjælker, eventuelt ogsaa'"med "Vertik" "alen i er. ovre Vinddra« ger, hvorved dannes stive Halvrammer eller helt lukkede Afstivningsrammer. Ved Enderne af Broen kan der endelig fremstilles Rammer eller Port&lex’ af to Enkeltbuer, der stikker op over Brobanen, i Forbindelse æ.ed den Ibrete Vertikal .1 den ovre Vinddrager. Imidlertid ~er det sjældent, at Fordelingen af Vindtrykket paa de forskellige Dele af Konstruktionen er blot nogenlunde statisk bestemt. Dette er f. Ex. ganske vist Tilfældet i Fig. hvis æan her tænker sig Sejlerne meget lidt stive; Brobane og Hvælving fungerer da som to af hin« anden uafhængige Vinddragere og tager hver for sig det Vindtryk, der fal- der paa de®; hvis Sejlerne derimod er meget stive eller erstattede med en hel Væg, og Understotningerne ved _a paa Grund af Afbrydelserne mellea Bro« bane og Piller ikke me?et effektive* vil Hvælvingen ogsaa- faa en Del eller det meste af Vindtrykket paa Brobanen. I Stedet for at overffire Brobane- VJ.nddx’agerens Reaktion til Pillen ved _e kan uan ogsaa erstatte Sojlerækken nærmest ved a me<3 en fuld Væg eller anden kraftig Tværafstivning og der« igennem fore Vindtrykket ned til Buens Vederlag.™ I Fig. 86 vilde Kraft« forti el in gem ligeledes være givet, hvis der indrettedes Afbrydelser Veå b; i Virkeligheden stobes Brobane og Bue i et saadant Tilfælde næsten altlcl sammen i Toppen, og Forholdene bliver derfor mindre klare, æen den af Buen dannede Vinddrager æaa dog regnes i Toppen at skulle optage sindet Halvdelen af Vine’trykket paa Brobanen. Afbrydelsen ved a i Fig. £5-86 kan indrettes paa forskellig Heade. I Fig. 87 og 88 skal intet Vindtryk overfores her. idet dette fores ned til Buén gennem den sidste Sojlerække(Tværafstivning); man kan da enten lade Brobanen stode stumpt til Pillen (Fig. 87) eller lade Lflengd-edragerne i sidste Fag hvile paa et Glideleje (i Fig. 88 endog et simpelt Rulleleje). Naar Vinddrager-Reaktionen derimod skal overfores ved a, æaa nars lade Sen sidste Sojle (Væg) eller en Udkragning fra Brobanen gribe ind | en nojag- tigt passende Niche eller Not i .Pillen (Fig. 89)-. Naar Brobanen er ophængt under Buerne, vil Virkemaaden for Bx'obane- Vinddrageren blive forskellig, eftersoro der haves en Trækstang eller ikke I fdrate Tilfælde danner de to uafbrudte Trækstsnger Vinddragerens Flan« g;er, Og Drageren kan betragtes soæ simpelt' understottet eller indespsndt i begge Ender; i 2ctet Tilfælde nae. hele Brobanen afbrydes et eller to Ste» - 27 -